Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
Sven Alfivesssns Paalceg ophcevede.
nye og crldre Gaver, (altsaa de vel bekjendte Julegaver); Reykmcrlen,
Rygjarto, Vinjartodde og Smerspand, Afraad, og alslags Landsre ; for
disse Paalcrg stulde alle de slippe, som ellers vare ledingspligtige. Om
der for utlceg Mand faldt Arv i hans Fravcerrlse, stulde ncrrmeste Ar
ving faa den, ej Kongen. Kom han tilbage og forligedes med Kongen,
stulde han selv faa den tilbage. I Fredstid stulde enhver have Lov
til at forlade Landet, naar han havde Lyst, og drage hvorhen han havde
Lyst; han stulde ej tilbagekaldes, og ved Hjemkomsten stulde han faa alt
sit tilbage, med mindre han kom som Fiende med Vaaoen i Haand. lord
gravet Gods stulde Finderen have, ikke Kongen, og Landdrotten Land
nåm af den der grov uden hans Samtykke. Venderne stulde ej verre
pligtige at bebygge Kongens Gaarde, naar de ej vilde gjsre det godvilligt : det
stulde verre Almuens Sag. De samme Retterbsder bleve tilstaaede Haalo
galcrnderne, ligesom disse og scerstilt bleve fritagne for de saakaldte Fiste
gaver. det vil sige Landslods-Erlceggelse, med den Undtagelse at enhver, der
deeltog i Vaagens Fiste, stulde give Kongen fem Fiste. De fik ogsaa de
samme Almenninger tilbage, som de havde desiddet i St. Olafs Tid: disse
Almenninger maa saaledes Kong Sven, eller Magnus Varfod, have ind
draget og erklceret for kongelig Ejendom, ligesom de evrige Almenninger i
Landet. Kongen forbeholdt sig Enekjsbet af alt Pelsverk (Klovare), dog
kun nordenfor Omosund; men Straffen for überettigt Kjob bestemtes kun
til 3 Mk. Selv og Tadet af Skindene; og ingen skulde have Lov til at
visitere nogen haalogalandst Mand, uden den dertil scerstilt bemyndigede
Lendermand eller Aarmand. Fritagelsen for lulegaverne bekrcrftedes ver
nast ogsaa scrrskilt for Naumdolefylket ’). De her anftrte Fritagelser
have ganske Udseendet af at vcere givne paa Hyldingsrejser, og det er
derfor et stort Spsrgsmaal, om de ikke snarere aller fsrst have vceret ind
remmede Thrsnderne som en Betingelse for Hyldingen paa Orethinget, end
at de stulde have virret anvendte som et Middel til at vinde Popularitet
og gjere Folket villigere til at tåge Dccl i Udrustninaerne til Toget 2).
Thi dette udgik, som det udtrykkeligt siges, fra det hele Land, ej fra Thrsn
delagen alene, og der lcrgges. som vi have seet, udtrykkelig Vegt paa den Lyst,
der rsrte sig hos Folket selv til at faa et saadant Tog istant» ; ja det heder jo
endog paa det ovenfor anfsrte Sted, at det var Folket, som anmodede Kongen om
’) HKldre Frostathingslov Afsn. XVI. Cap. I—3. Om Paaleeggene selv i deres
oprindelige Tilstand, se ovenfor I. 2. S. 816.
’) I Bestemmelsen om Afffaffelfenftaar, at den gjelder ollum heim mSnnum
«r ber «ru i ut^erkum med <,««" d. e. alle dem, som her ere i Utgerd (d.
e. ledingspligtige) med os". Muligt at dette Udtryk, der kun gaar paa Le-
dingspligten i Almindeligheo, er taget i en Betydning som om det angik To-
get til Jerusalem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
