Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
finde tilstrcekkellgt Forraad til deres Indkjob af Levnetsmidler, hvorimod
Sigurd indestod for sine Mcrnds gode Opfersel. Men den ordentlige
Forsyning vedvarede ikke lcrnger end til Julen, fordi Gallicien i den Tid
var lidet frugtbart og vistnok ogsaa temmelig slet dyrket, ej at talr om,
at Nordspanien endog i vore Dage, saa godt det end er opdyrket, dog ikke
frembringer Korn nok til eget Forbrug ’). Sigurd kunde imidlertid ej tåge
Hensyn hertil, og sagde til sine Mcrnd, at da Hertugen ikke havde
opfyldt Overenskomsten, var den derfor ikke langer bindende for dem,
og de maatte see til at hjelpe sig selv som de bedst kunde. Han opfor
drede dem derfor til at staa ham trolige» bi ved Udftrelsen af en eller anden
kjek og rast Handling, der nu var nedvendig, og hvorved de vilde kunne
indlcrgge sig megen Hceder. Hans Opfordring blev modtagen med Bi
faldsraab, og nu gik de les paa den Borg, hvor Hertugen residerede.
Da han kun havde faa Folk hos sig, tog han Flugtrn, og Sigurd gjorde
et stort Bytte, baade af Levnetsmidler og andet Hcrrfang, som blev
bragt ombord paa Skibene Tidligt om Vaaren (1109) droge de vi
dere, og styrede forbi Spaniens, eller det nuværende Portugals, Vestkyst.
Her modte de en betydelig maurisk Flaade af store Galejer, der krydsede
nen, blev opsiugt af det forferdelige Havsvcelg, der, som Langobardernes
Historieskriver Paal fortceller, findes mellem de seqvanske og aqvitanske Ky-
ster (d. e. mellem Kanalen og det bizcayiske Hav) og hvis Bolger bryde sig
med en Larm der hsres i3O Miles Afstand. Hvis man ved fsrste Sjekast
vilde siutte fra Ordenen, hvori Villjam omtaler de Steder, Sigurd anlsb,
skulde det synes, som om han meente at Ulykken stede i Middelhavet; men dn
han selv udtrykkeligt ncevner Stedet, og da det desuden ferft ved Rejsens
Ende var Spsrgsmaal om at navne hvor vidt han medbragte alle sine
Skibe, og — hvis dette ej var Tilfaldet — ved hvilken Anledning han havde
tabt noget af dem: bliver det aabenbart, at Ulykken foregik etsteds ved
den franske Kyst. Dette angives ncermere af den Skribent, Villjam her ci-
terer, nemlig r»ulus vinoonu«, I. 6. Han navner her den 30 Mile fra den
feqvaniste Kyst liggende V Gbodia, hvor Larmen af Havsvcelget tydeligt hs-
res, og anfsrer endog en fornem Galler som Vjevidne. Ebodia antages at
vcere det nuvoerende Alderney, en af de 4 nordmanniske Der, der nu tilhsre
England, i hvis Narhed der findes en farlig Strsm, kaldet tbe r»ev ol
«leme?. Sigurd har altsaa ssgt Havn her. At han isar fik haardt Bejr i
det slemme Farvand omkring Bretagne, er i sig selv rimeligt, og stemmer
med Morkinstinnas Udfagn at han fik seen Bor om Sommeren", saa at
han fsrst om Hosten naaede Gallicien.
!) Sagaerne sige udtrykkeligt at Gallicien var skarpt og et daarligt Mad-
land". Ivfr. Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1836—37, S.
42, 43.
’) Morkinskinna, sol. 25. ». Sigurd lorsalafarers Saga, Cav. 4. Fagrstinna
Cap. 242. Denne siger, at Sigurd i denne Borg drcebte mange Mcrnd, og
fangede mange, som siden udlsftes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
