Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
Venner med stor Glcrde, og hans Broder, Kong Gystein, som imidlertid
ene havde forestaaet Regjeringen, lagde ham ingen Hindringer i Vejen.
En egennyttig og ærgjerrig Fyrste kunde maaskee lettelig have felt
sig fristet dertil, hvor han saalrdes havde Magtcn, som Gystein; men her
til var Eystein for redelig og for cedelt tcrnlende og Sigurd tiltraadte
i Fred og Ro fin Dccl af Riget eller Nigsstyrelsen. Alle vare enige om,
at bersmmeligere Ferd end hans ikke var udgaaen fra Norge. Ester den
fik han siden Tilnavnet lorsalafarer", hvormed han i Sagaerne scrd
vanligviis bencrvnes
56. Kong Eysteins Virksomhed. lemtelands Erbvervelse. Forbindelser mellem
Fyrstecrtterne i Norden.
I de tre eller fire Aar, Sigurd var udenlands og forherligede Nor
ges Navn i fjerne Egne, havde Kong Eystein, som Eneregent, heller ikke
paa sin Side vceret ledig, men, trcedende i sin Farfaders Fodspor, virket
i Fredelighed hjemme, saa vel for at bringe Landet selv i Opkomst ved
nyttige Foretagender og Indretninger, som for at forsge dets politiske
Vegt og Anseelse ved territoriale Udvidelser, ej paa hans Fader Mag
nus’s Viis, erhvervede, ved Sverdet, men ved fredelige Underhandlinger.
Den Mdcext, som Norges Territorium saaledes fik ved Gysteins Bestrcr
belser, var lemteland, hvilket ingen af Norges Konger siden Olaf den
helliges uheldige Forsog havde provet at bringe tilbage til det Afhcengig
hedsforhold, hvori Haakon Adelsteensfostre ved kloge Underhandlinger havde
bragt det, og hvilket saa vel lemternes norske Herkomst som Landskabets
Beliggenhed og hyppige Forbindelser med Throndhjem gjorde til det na
turligste. Eystein, fortcelle vore Sagaer, sendte Bud til forstandige Mcend
i lemteland og indbod dem til sig, modtog dem, der kom, med megen Blid
hed, overoste dem med Gaver, og vandt dem saaledes for sig. Han bragte
da paa Tale for dem, hvor langt bekvemmere det var for dem at soge
til Norge end oster til Sverige, og hvor mange Nodvendigheds-Artikler
Norge kunde flasse dem; han ytrede at de derfor havde handlet daarligt i
saavel hos Eliv, som hos Kong Nikolas, vel har medtaget en Uges Tid, og
mindre Tid neppe hengik med Rejsen fra Slesvig til Ualborg, hvorfra (fe
ovenfor S. 372) rimeligviis Afrejsen til Norge fandt Sted, maa Sigurd
vcere kommen hjem fsrst i Juli I Ilt. Han havde da varet borte nasten i
fire Aar, eller fra Hesten 1107.
l) Eystein hentydede siden selv dertil i sin Trette med Sigurd om hvo der meest
havde udmerket sig, se nedenfor.
2) Sigurd lorsalafarers Saga, Cav. 15. Snorre, Cap. 14. Morkinstinna,
sol. 26. ». Han kaldes ogsaa stundom simpelt hen lorsala-Sigurd". ler-
usalem" blev nemlig af vore Forfcrdre stedse forvansket til 101-s«lir".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
