Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602 Eystein, Sigurd og Olaf Magnussssnner.
regnet til Norge, og ikke blev svensk Landstad forend i 1645, da det af
stodes til Sverige. Thi medens lemteland, som bekjendt, uagtrt det i
verdslig Henseende Horte til Norge, dog lige til Reformationen udgjorde
en Dccl as Uppsala Stift, hsrte Herjedalen drrimod den hele Tid til
Throndhjcms Stift Dette viser temmelig tydeligt, at Herjedalen, paa
den Tid, da Christendommen indfsrtes der — hvilket, som ovenfor
viist 2), maa have vceret omkring 1060 —, stod under de norske Kon
gers Herredsmme, ligesom vi vide, at lemteland paa samme Tid
tilhorte Sverige. Heller ikke ncevnes Herjedalen, hvor der handles
om lemternes tidligere Underkastelse under Haakon Adelsteensfostre, hvori
mod det udtrykkeligt heder i det gamle Sagn om Herjedalens Bebyggelse
paa Halfdan svartes Tid, at Herjulf Hornbrjot og Sviakongens Frcend
kone Helga flygtede fra Sverige .Mage til Norges Konges Rige", og
her bebyggede Herjedalen
Forresten er der Hentydninger til, at den oftere omtalte Skule T
o
ftigsspn, Kong Olaf Kyrres Fosterson, Stallare og Raadgiver, har iscer
virret den, som ncermere ordnede det Hele med Hensyn til lemtelands
Gjenforening med Norge. I senere Forhandlinger om Grcrndsen mellem
begge Niger paa disse Kanter omtales nemlig Skule Jarls" Ded som
en Epoche, hvorfra der regnes, og det synes endog, som om han dsde un
der et Ophold i Irmteland, for ncermere at bestemme Grcrndsen mod
Sverige Nistnok tale Sagacrne ingensteds om at Skule Tostigsson
’) Dette viser sig fornemmelig af Aaslak Bolts lordebog, S. 171 (Udg. S.
115), hvor Herjedalen regnes blandt de Landskaber, som Throndhjems Erke-
biskop havde at visitere. Det er ogsaa vist, at Upsala Erkebiskop aldrig tll-
tog sig at indscttte Prester eller indvie Kirkec i Herjedalen.
l) Se ovenfor I. 2. S. 720, Anm. Det er der viist, at da Grcrndsetraktaten
af 1268 ncrvner Ljot Dagsssn som den, der byggede den fsrste Kirke i Her-
jedalen, og denne Ljot Dagsssn nedstammede i Bde Led fra Herjulf Horn-
brjot, medens igjen Aasulf, der levede ved 1270, nedstammede i 7de Led fra
ham, maa han have levet, og Christendommen folkelig verre bleven indfsrt
der, omkring 1070.
2) Se ovenfor, I. I. S. 404, jvfr. Graendsetraktaten selv, Norges gamle Love
11. S. 487, og Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1844—45, S.
It», sigg.
*) I Greendsetraktaten af 1268 staar der, hvor Angivelsen af Grcrndsestjellet
mellem lemteland, Helsingeland og Herjedalen siuttes: derfra gaar Groend-
sen til Vigmanbek og saa vester i Hafra esten til ved Kirken, ncrrmest ved
Hafrevoldene og siden oster, hvor (eller da"?) Skule Jarl dsde; nu er
Landemerket saaledes syd mod Herjedalen". Derhos staar der iet Brev af 1480,
meddeelt i vipl. Horv. 111. No. 929 og i Annaler 1846, S. 165: er dette de
gamle Merker mellem Herjedalen og Ssndstefjerdingen (af lemteland) og
saaledes har det vceret sid«n Skule Jarl dsde". At nu denne Skule Jarl, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
