Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Eystein, Sigurd og Olaf Magnussenner.
at den Austmand", med hvis Son Skules Datter var gift, var opkaldt
efter og en Sonnessn af hiin Ausimand Gudfastsssn, der ej kunde have
ladet lemteland christne, hvis han ej havde vcrret Landskabets fornemste
Hovding og meest formaaende Mand. Det er derfor rimeligt, at Skule
allerede ved sin fsrste Fremtrcrden der i Egnen har sluttet sig til ham eller
hans Son, og at der siden mellem deres Efterkommere har bestaaet en
venskabelig Forbindelse, der endelig besegledes ved Giftermaal.
Af de Grcendseskjel for lemteland, der i de nys ncrvnte Akter an
gives som bestaaende lige fra Skule Jarls Tid, sees det, at Helsingeland,
eller den Dccl deraf, som under Haakon den gode fulgte med lemteland
og kom under norsk Herredsmme, ikke ved Gjenforeningen under Gystein
havde samme Skjebne, men forblev under den svenske Krone. Rigsgrcrnd
sen gik nemlig i disse Egne omtrent som den nuvcrrende Grcrndse mellem
lemteland og Herjedalen paa den ene, og Aangermanland, Medelpad og
det egentlige Helsingeland paa den anden Side. Dette Grandseskjel. som
senere ikke i Hovedsagen forandredes, men kun fra Tid til anden ncrrmere
bestemtes, vedblev nu at vcere Rigsgrcrndse i mere end 500 Aar, indtil
lemteland og Herjedalen ved Vromsebro-Freden 1645 bleve aftraadte til
Sverige.
57. Eysteins svrige Indretninger og Bygnings-Arbejder.
Af Eysteins Foretagender i Landet selv og hans Indretninger til
Folkets Bedste ncevnes flere, skjsnt vist langtfra alle, i vore Sagaer.
Fsrst og fremst tog han sig meget af Lovgivningen. Selv en udmerket for
standig Mand, gjorde han sig nsje bekjendt med alle Love i Landet, og
erhvervede en saadan Indsigt i dem, at vanskelige Retssager ofte forelagdes
ham til Afgjsrelse. Han hcevdede Lovene med stor Iver, men forbedrede
ogsaa, som der siges, paa mange Steder Indbyggernes Ret. Meningen
jvfr. Schol. 94 til 111. 70, at Erkebiskop Adalbert sendte en Biskop Stenphi"
(d. e. Steinfinn), hvilken han kaldte Simeon, til Helsingeland paa Sviarnes
og Nordmcrndenes Grcendser, og at han i hine Egne vandt mange Sjcele
for Christendommen. Steinfinn var vistnok den samme, som i Vestgstala-
gens Bisperoekker under Navnet Stenfindwr" opfsres som Vestergautlands
anden Biskop, foran Adalward gamle, der levede omkring 1060, se ovenfor
S. 192, 193, jvfr. 395, hvor det vises, at denne Bispercekkes Angivelser ej
ere aldeles nsjagtige. Man maa altsaa formode, at Steinfinn ved sit Op-
hold i Helsingeland c. 1050 ogsaa har bessgt lemteland og sundet virksom
Hjelp hos den fornemste Hevding, Austmand Gudfastsssn paa Frsss, der
ogsaa i andre Henseender sees at have gjort sig fortjent af sin Hjembygd.
Det ligger ncer at antage, at Steinfinn ved denne Lejlighed ogsaa har be-
ssgt Herjedalen, og hjulpet til at udbrede Christendommen der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
