Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Eystein, Sigurd og Olaf Magnuslsnner.
Hjerdkinn, netop ere Levninger af det ved Gysteins Foranstaltning opferte
Saelehuus Lignende Salehuse eller aabne Herberger for Rejsende, ind
rettede paa Veje, hvor man havde flere Dagsrejser fra Bygd til Bygd,
omtales allerede lcrnge for og synes at have vcrret brugelige fra umin
delige Tider; der findes endog i den aldre Gulathingslov en Bestemmelse
om, hvorledes de Nejsende have at forholde sig, naar Scrlehuset ej kan
rumme dem alle paa em Gang, og om deres Ansvar, hvis det brcrnder
op ved deres Uforsigtighed Om Systems Scrlehuse paa Dovrefjeld
vare af dette simple Slags, eller om han tillige gjorde Foranstaltninger
til at der ved hvert Scrlehuus skulde findes Gjestgivere, siges ikke, men man
skulde dog ncesten formode det sidste, fordi Hjerdkinn endog fra gammel
Tid synes at have vceret en beboet Gaard og Vejen over Dovre, eller
mellem Nidaros, Oplandene og Viken, paa Eysteins Tid vistnok var at
betragte som Norges fornemste Hovedvej.
Staden Bergen forskjsnnrdes meget af Eystein. Han fortsatte der
enkelte af de Bygnings-Arbejder, som Olaf Kyrre enten havde paabegyndt,
eller besluttet at paabegynde, hvis Tid og Evner strak til. Saaledes fuld
fsrte eller opfsrte Eystein Kongsgaarden i Bergen, idet han byggede
den store Hall, der siges at have vcrret det prcrgtigste Trochuus, som no
gensinde er gjort i Norge. Tert ved den, og forbunden med den ved en
Svalegang ’), opfsrte han den saakaldte Apostel-Kirke, der var bestemt
Schsning fandt nemlig ncerved Hjerdkinn i Aaret 1773 Tomter af en Steen-
bygning, som han antog for et Kloster, se Langes Klosterhistorie S. 615.
°) Saaledes f. Gr. Scrlehuset paa Skoven mellem Ljodhuus og det indre af
Vestergautland, se Olaf Tryggvesssns Saga Cap. 175; Scelehuset paa
lemtelandsstoven, se ovenfor I. 2. 723.
’) Vldre Gulathings Lov Cap. 100: Til Scelehusenes Benyttelse have alle
lige Ret. Nu er det vel, om alle kunne vcere inde med deres Sager. Men
kan dette ej stee for Trcengsels Skyld, skulle de bcere Sagerne ud. Da er
det vel, om de have selv Rum, og de skulle alle vcere inde, hvis enhver af
dem kan faa Rum til at sidde. Har nogle vceret der tre Ncetter uden Nsd-
vendighed, stulle de gaa ud, ellerde stulle ved Lodkastning lade enMand gaa
ud. Da er det vel, om den, hvem Lodden treffer, gaar ud; ellers fceldes
han til at bode Ranbaug, og man stal betale fuld Mandsgjeld for den, der
havde Ret til at vcere inde, om de ds ude. Hvis Folk holde til i Scele-
huus og det brcender op, da indeftaa alle de, som vare der inde, for
Huset".
l) Her var i det mindste ikke langt til det af Thorkell Thurrafrost opryddede
Foldal, se ovenfor I. 2. S. 142, 143.
’) I Sagaen staar rik" d. e. Trappe; af Sverres Saga Cap. 77 kaldes det
en Svale, og det sees saaledes tydeligt, at det maa have vceret en fortlsben-
de Svalegang, hvortil der dog maastee og har gaaet scerstilte Trapper
udenfor Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
