Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 Eystein, Sigurd og Olaf Magnussonner.
give den sin Velsignelse ’). Imidlertid var Biskop Villjam. som det synes,
i uforstyrret Besiddelse af Viskopsstolen; han dode I^loß, rg skal da
have bekloedt den i 6li (man maa dog snarere formode 56) Aar 2).
Da Villjam, som det i dtt fslgende vil sees, lcengc gjorde Vanskeligheder
ved at anerkjende St. Magnus’s Hellighed, ligger den Slutning temmelig
ncrr, at Magnus, der havde sine meste Forbindelser med Skotland og
England, begunstigede Rodulf, medrns derimod Haakon Jarl, med hvem
han temmelig snart kom paa en spendt Fod, underststtede Villjam, der
enten ved hans, eller Kong Sigurds, eller begges Bestrebelser er bleven
udncrvnt og indviet til Medbiskop. Tet faldt da saa godt som af sig selv,
at medens I^odulf, Magnus’s Biskop, holdt sig til Erkebiskoppm af zjork
og understottedes af ham, maatte Villjam, Haakons Biskop, soge sin Stette
hos den anden Erkebiskop, der regnede Orknoerne til sin Provins. Da
Magnus, som det ogsaa vil sees, fsrst blev begraven i Christkirken i Birgsaa,
er det rimeligt, at dette Sted har hsrt til hans Teel af Oerne, og at
Nodulf saaledes indtil sin Dod bar kunnet opholde sig ved den her op
rettedc Biskopsstol ; ester hansTod see Villjam tåge den i Besiddelse^),
men hvor han imidlertid opboldt sig, ncrvnes ej; man maa formode, at
det enten har va-ret iKirkevaag, hvortil Biskopsstolen flyttedes, og hvor
der allerede stod en til St. Olaf indviet Kirke, eller, hvad der er det
rimeligste, paa Egils?, hvor der ligeledes stod en crldgammel Kirke"), og
hvilken siden oftere ncrvnes som hans Opholdssted, endog for Biskopssto
’) Rodulf optraadte her som Skotlands Fiende, thi ved Northallerton anfsrte
Kong David af Skotland i egen Person den skotske H«r mod de northum-
berlandske Baroner, men blev aldeles slagen. Dette Slag er is<rr bekjendt
under Navnet Standart - Slaget", fordi Engloenderne, paa Italienernes
Viis, havde indrettet en cilri-occin eller stor Vogn med en Mast, hvorfra
Bannere vajede, og hvorpaa tillige et Skriin med Hostien var fastet. Se
Lappenbergs Gesch. Englands 11. S. 319-323.
) Det vil siden ester blive viist, at St. Magnus maa verre drcebt N 15, medens
Sagaen navner 1104. Da den rimeligviis har benyttet dette Aar som Ud-
gangspunkt for Beregningen af Villjams Funktionstid, nemlig saaledes at
hans Tiltredelse regnedes fra det andet eller tredie Aar fer Magnus’s Dsd,
bliver rette Tiltrcedelses^Aar sandsynligviis Il lZ eller l l 13. Han omtales
heller ikke fer denne Tid.
) Magnus var gift med et skotskt Fruentimmer, og bad fer sin Dsd Haakon
Jarl om at maatte blive sendt til deres fcrlles Venner, se nedenfor, jvfr.
Orkneyinga Saga S. 130,
") Orkneyinga Saga S. 136, jvfr. St. Magnus’s Saga, S. 536.
2) At der da var en Kirke i Kirkevaag, ligger allerede i Navnet; jvfr. ovenfor
S, 144. Ven Egilss havde sandsynligviis ligeledes Navn ester den der staa-
ende, af Paperne opfsrte Kirke (ecc!»is, som Ordet ecolesi» af Gaelerne
fordrejedes se Ann. for Nord. Oldk. og Hist, «852. S. 58. 76).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
