- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
636

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
siden gjorde det Mllligt at optegne Sagaer, ligesom ikke engang Are strev
sit Verk, ftrend ester denne Tid, nemlig, som han selo siglr. i 1120. Da
man aabenvart kan spore en vis Forskjellighet» mellem de i Norge og de
paa Island skrevne Boger eller Vreve, endog de crldste, og drnne For
skjeNighrd ikke lader sig forklare af Tialektafvigelscr alene, mm aabenbart maa
tilskrives forskjMge orthografiske Systemer og Traditioner, kan man ej
antage, at man til Lovnedskrivnings-Arbejdet paa Island i 1117 hentrde
Folk fra Norge, men at kyndige Folk i Landet selv angave de Regler,
man havde at^ folge. Disse kyndige Mcrnd kunne da neppe have vcrret
andre, end Are, og en vis Thorodd Runemester, hvilke i Forening
skulle have udarbejdet en orthografisk Afhandling, i Lighed med den la
tinske Grammatiker Priscians Skrift Dette bliver saa meget sandsyn
ligere, som man i det crldste islandske Skrift sinder Spor af omhyggrli
gere orthografist Studium og et strengere og merc gjennemfsrt System
end i de crldre norske Optrgnclftr, hvor man alene synes at have ladet
sig lede af Oret, usen bestemte Regler, men som derfor ogsaa give en sik
rere Ledetraad til at bestemme Udtalen. Are frode fortjener derfor vis
selig i Forening med Scrmund frode, men i hojere Grad end han, at
kaldes den egentlige Grundlcegger af Norronalitteraturen, som inden Aar
hundredets Slutning allerede havde naaet en Blomstringstilstand, der ssgte
sin Lige i hele Christtnheden.
Da Biskop Gissur havde beklcrdt sit Gmbrde i henved 20 Aar, frem
satte Indbyggerne af Nordfjrrdingen Von, at de maatte faa en egrn Bi
skop. Herved have de vel ncrrmest tcrnkt paa deres egen Bekvemmelighet»,
men de angave ogsaa som Grund, at Landet neppe nogensinde vilde komme
til aldeles at savne en Biskop, naar det havde tyende Biskopsstole. Da
Skaalholts Biskopsstol nu, siden Tiendens Indfsrelse, havde faaet en saa
dan Forogelse i Indtcrgter, at den godt kunde taale at afgive en bety
delig Dccl, samtykkede Gissur i Nordlcrndingernes Onske^), og der bestem
tes at en Biskopsstol skulde oprettes for Nordlandet (1105). Til Biskop
valgtes den forhen omtalte Prest lon Agmundssytts Isleifs Discipel,
og Dattcrssn, af Egil Siduhallsson. lon, fod omkring U)5O, havde i
sin Ungdom, efter modtagen Indvielse som Diaconus, vcrret udrnlands
at studere, han kom lige til Norn, og tog Hjemvejen over Frankrige, hvor
han ester en just ikke synderlig paalidelig Beretning skal have truffet sm Frcrnde
Scrmund frode, og faaet h^nn med sig tilbagr til Hjemmet^). PaaHjem-
l) Se Indledningen til Afhandlingen om Alfabetet, i Anhanget til Skålda i den
Arnamagn. Udg. 11. 6.
2, Islendingabok Cap. 10, Hungrvaka Cap. 6.
’) Den utrykte lon Agmundsssns Saga, se Mullrrs Sagcbibliothek I. Side

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free