Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>
669
Svenske Anliggender.
62. Kong Sigllrds Tog til Smaaland.
Tet fsrste Foretagende af Bttydenhed, som Sigurd udfsrte ester
Eysteins Tod, og hvortil han maaskee fsrst derved fik ftieHcrnder, var et
Omvendclsts-Tog — man kunde maaskee endog kalde det Korstog, — til
Smaaland i Sverige, for at tvinge de hedenske Indbyggere til at antage
Christendommen. Gt saadant Tog var ret ester Sigurds Sind, og stod
i fuldkommen Samklang med den Ed, han havde astagt for at komme i
Besiddelse af hiin Spaan af det hellige Kors: at han af al Magt skulde
fremme Christendommen" Uagtrt denne allerede forlcrngst var fuldsta>n
dig indfsrt i Danmark og Norge, og uagtet de svenske Konger selv siden
Steenkils Tid havde vcrret dens ivrige Tilhcrngere og Befordrere, fandtes
der dog endnu mange Hedninger, iscrr i den ostlige Teel af Landet. De
politiske Forholde vare vel og tildrels Skyld heri. Vi have seet, hvor
ledes Sven, kaldet Vlot-Sven. Kong Inge Steenkilssons Svoger, blev
tågen til Konge afHedningerne, fordi han fojede dem i at blote, og hvor
ledes han ved drrcs Hjelp boldt sig i trende Aar som Konge i Svithjod,
medens Inge var indskrcenket til Vesttr-Gautland "). Siden esler — Ti
den angives ikke nsje, men det maa sandsynligviis have virret omkring
1120 — finde vi hans Ssn Kol som Konge, under Navnet ErikAar
slrle i en Teel af Landet, rimeligviis Ostergautland og Smaaland^). Og
saa han var hedensk og stottede sig til det hedenske Parti, hvilket iscrr
det af ham antagne Navn viser: det er nemlig tydeligt, at Hedningerne
gave ham og hans Ofringcr Mren for de gode Aaringrr, som maaskee
paa den Tid indtraf. Derfor, heder det i vore Sagaer, vare mange Folk
djakn. Da det aller sidst anfsrte Brudsiykke handler om Sigurds Deo
(Morkinstinna 101. 35. ».) maa Kvadet vare forfattet efter Slaget ved Hol-
mengraa 1139.
’) Se ovf. S. 584.
l) Se ovf. S. 386.
2) Kol angives som Vlotsvens Son og den samme som Erik Aarfcele i Konge-
rcekken hos Hauk Erlendsssn, meddeelt af Langebek, Bcr. rer. vl>n. I. v. 13,
hvilken har alt Udseende af Paalidelighed. Som Hedning og Blotmand nav«
nes Erik Aarscrle i Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 26,
hvor netop dette Tog omtales. Heraf sees, at han maa have levet samtidigt
med, eller kort fsr dette Tog, 1123. I Kongercrkken ncrvnes han efter Phi-
lip og Inge 11, samt den i 1124 (?) drcrbte Ragnvald Neskonongsfsn; men
som Modkonge maa han have voeret samtidig med en eller flere af de nys
nocvnte, og saaledes kan man ej hcraf stutte noget bestemt om hans Levetid.
Hans Son, Sverke, blev Konge, og var saaledes fuldvoren, i 1 130. I Vest-
gstalovens Kongercrkke navnes ej Erik Aarscele, og om Sverke heder det kun
at han var Kornuba^ Sen af Bstergautland. Dette viser i alle Fald, at
Wtten havde hjemme i Dstergautland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
