Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Orknoiske Anliggender.
!
Tette var Sigurds fidste Krigsforetagende, og det eneste han udfsrte
som Enekonge. Det maa have frembragt et spendt Forhold mellem Norge
og Danmark, eller i det mindste mellem ham og Kong Nikolas’s Familie
og Tilhengere, i den evrige Teel af hans Regjeringstid.
63. Bcgivendcder paa Orknserne. Magnus Jarls Drah.
Paa Orknserne var der imidlertid,^som scedvanligt, forefaldet blodige
Scener mellem larle-Wttens Medlemmer, og der er faa Spor af, at
Kongerne i Norge, larlerncs Overherrer, have ssgt at blande sig i Stri
dighederne, eller optvaadt som mcrglende. Tet synes meget mere, som
om de have varet saa ganske optagne af deres egne Foretagender og ind
byrdes Forhold, at de aldeles ingen Opmerksomhed kunde ofte paa hine
Skatlandcs Anliggender. Vi forlode larlerne Haakon PaalssM og
Magnus Erlendsson som Jarler over hver sin Halvdeel af Ocrne,
den sidste forlenet dermed af Kong Eystein, og saaledes rimeligviis en
Tilhcenger og beskyttet af ham, medens Haakon, der tidligere harde faaet
larlsnavn af alle tre Vrsdre. Sigurd. Eystein og Olaf. og som kun nsd
tvungen havde givet Slip paa Magnus’s Andeel, sandsynligviis holdt sig
mere til Sigurd, hvilken han ogsaa allerede kjendte fra hans Ophold i
Syderorrne og paa Orknscrne. Imidlertid tilbragte begge Jarler flere
Aar i Fred og Enighed, upaatvivlelig formedelst Magnus’s Fromhed og
Eftergwenhed; thi han. hvis hele Hu stod til at erhverve Hellighedens
Krones, forte et fuldkommen asketisk Liv, og ydede sinF<rtter kraftig og
398, at Nikolas’s Vendertog ej kan have sundet Sted senere end 1127. Alt
hvad Saro lagger forud for dette, synes derfor virkelig at maatte henfsres
til Tiden mellem 1 12<1 og ll2<i, faaledes ogsaa Inge Hallsteensssns Dsd;
og det bliver under disse Omstcendigheder i det mindste ej usandsynligt, at
han kan verre dsd 1123. Det er for Resten af det her anferte tydeligt, at
det maa vcere aldeles urigtigt, naar Kongesagaer»? lade Rrigida, Kong
Harald Gilles Datter, aller forst voere gift med Kong Inge Hallsteensssn i
Sverige. (Harald Gilles Saga Cap. 16, Inges Saga Cap. 21), Thi Bri-
gida blev ikke sed fsrend efter at Harald var bleven Konge, 11311, og inden
den Tid var dog Kong Inge Hallsteenssen i alle Fald dod. Fejlen maa
grunde sig paa en eller anden Misforstaaelse eller Navnforverling, som nu
neppe lader sig opklare.
’) Saa vel i Orknoinga Saga Cap. 120, som i St. Magnus Saga Cap. 15,
14, staar en ncesten eenslydende, fuldkommen i Legendestiil affattet Fremstil-
ling af Magnus’s Dyder og Fortjenester. Meget heraf er vel Overdrivelse
eller Gjentagelse af en Panegyrik af det Slags, der scrdvanligviis ofredes fyrstelige
Helgener; dog faar man det Indtryk. at Magnus ikke for sine asketiske Syster
tilsidesatte Regjerings-Anliggender, og heller ikke var saa olsdhjertet, som man
-Mmch, Del norsse Folti sissolic. l. u>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
