Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
Fejde mellem mcrgtige Lendermcend.
spurgte noje efter de ypperste Mamd paa den Kant, og Une ncrvnte strar
lon som den fornemste, baade formedelst hans Byrd og hans overmodige
F"ld; har I ikke", spurgte han listigt, «hast Prsver derpaa syd i Lan
det?" Hallvard svarede intet dertil. Da man skiltes ad for at gaa til
Sengs, tog Une den Fremmede afsides, og spurgte ham om han ej var
Hallvard. Denne benegtede det i Førstningen, saa lcrnge endnu andre
Folk vare inde; men da de vare ene. tilstod han det, leverede Une Pen
gene, og fremforte Anmodningen fra Kol. Une var strar villig til at hjelpe
ham, og underretttde ham om at Brynjulf netop vilde komme der paa
Gaarden den nceste Morgen for at hente en Pige, med hvem han
stod i Kjssrlighedsforstaaelse. Ved denne Lejlighed maatte han da
passe sit Snit, og overfalde ham. Tidligt den selgende Morgen skjulte
Une Hallvard ien Stald, der stud ikke langt fra Huusdsren. Det vå
rede ej lange, forend Brynjulf kom, og kaldte paa Pigen, at hun skulde
gjere sig rejsefcrrdig. Hun kom og bragte sit Toj, hvilket Brynjulf bandt
sammen for hende, medens hun var inde for at sige Husets Folk Farvel.
Brynjulf havde lagt sine Vaaben fra sig saa lcenge, men just som Pigen
var gaaet md, og han var beskjeftiget med at snsre Bylten sammen, sprang
Hallvard frem, gav Brynjulf Vanesaar, og smuttede md i Stalden
igjen uden at nogen fik Oje paa ham. Da Pigen kom ud og saa sin
Elster ligge drcrbt, lsb hun md med Forftrrdelftsskrig, og var , ncer ved
at falde i Afmagt. Une lob ud og raabte at man strar skulde scette efter
den lejede Snigmorder, thi en saadan maatte den Fremmede have vceret:
han sendte ufortovet Bud til lon om det forrfaldne, og saaledes undgik
han al Mistanke om Teelagtighed i Sagen. Men da Tummelen havde
lagt sig og alle vare hver paa sin Kant, gik Une til Stalden, hvor Hall
vard imidlertid havde holdt sig skjult, lod ham komme ud, og sendte ham
efter Aftale til Stsdle, hvor han ankom i god Behold. Kyrpinga-Orm
sendte ham derpaa videre til Agder, hvor Kul og Salmund modtoge ham
med Glcede over at Planen saa vel var lykkets.
Det forefaldne rygtedes snart vidt og bredt, og det vårede ikke lcrnge,
forend man gjettede eller erfarede den sande Sammenhang. lon crrgrede
sig meget, men det varedc dog et hrrlt Aar forend han kunde gjøre noget
derved. Den na?ste Vinter (1128) henimod luul drog han affted med
30 Mand, foregivcnde at han vilde besoge sin Morbroder Olaf i Seters
dal, Haareks Son. Hid forn han ogsaa, og blev vel modtagen, men aa
benbarede da for Olaf at hans egentlige Hmfigt var at hjemssge Sal
mund, for at hevne Vrynjulfs Drav. Olaf fraraadte ham det, men for
gjceves; da medgav han ham 30 Mand af sine egne Folk, saa at lon nu
havde en Skare af 00 Mand, med hvilke han fortsatte Vejen til Lands
ned gjennem Setersdalen og videre til Oster-Agder, for at komme ufor
44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
