Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ottar Birtings Kjekhed. "^"
tykkes mig den ene vcrrre end den anden: Dronningen veed ikke, hvor fcrl
hun er, thi et Gedehorn staar ud fra hendes Hoved, og jo bedre jeg fandt
hende da, des vcrrre sinder jeg hende nu. Bogen her duer til intet".
Med disse Ord kastede han Bogen hen paa Ilden, der brandt paa Gul
vet, og flog Dronningen paa Kinden. Hun grccd, dog, som der siges i
Beretningen, mere over Kongens Sindssvaghed, end over Fornærmelsen
mod hende. Men furan Kongen stod en ung Kjertesoend, ved Navn Ottar
Birting, som just den Dag havde Opvartning. liden af Vcrxt, men net i
sitVcrstn. sorthaaret og sortsmusket. hvoraf han fik hiint Tilnavn Han
lob til, rev Bogen af Ilden, og holdt den hos sig, medens han talte for
Kongen saaleors: anderledes er det nu, Herre, end da du sejlede med
Pragt og Herlighed til Norge, og alle dine Venner hastrde dig imsde med
Glcrde. erkjendende dig med Wrefrygt for deres Konge. Nu ere Sorgens
Dage komne over os, thi til denne herlige Hojtid have mange af dine
Venner indfundet sig, men kunne ikke verre glade formedelst din bedrevelige
Tilstand. Gjor nu saa vel, gode Herre, at modtage dette mit Raad i glced
med din Blidhed forst Dronningen, mod hvem du har forbrudt dia. saa
haardt. og derpaa alle Hsvdinger. Hirden, dine Venner og Tjenestemcrnd !"
Hvad", sagde Kongen. tsr du din stygge Huusmandsssn, af den ringeste
Herkomst, give mig Naad?" Med disse Ord sprang han op, drog Sver
det, og hcrvede det truende mod ham med begge Hcender. Men Ottar
stod rank. uden at forandre en Mine, eller endog at blunke. Da lod Kon
gen den flade Klinge af Sverdet, hvis Egg han havde vendt mod hans Ho
ved, sagte falde ned paa hans Skulder, og satte sig ned uden at mcrle et
Ord. De ovrige Tilstedeværende taug ligeledes stille. Nu begyndte Kon
gen at see sig om, med en roligere Mine end for. og tog endelig saaledes
til Orde i .Seent prover man dog sine Folk, hvordan de egentlig ere.
Her inde sidde mine bedste Venner, Lendermcend, Stallarer, Skutelsvende
og alle de ypperste M<rnd i Lavdet. men ingen håndlede saa vel imod mig
som denne Maalsvend, hvilken I vistnok ansee ringe i Sammenligning med
eder. Denne Svend er Ottar Birting: han viste mig storst Kjcerlighed.
Her kom jeg, en Vanvittig, og vilde forspilde mit Klenodie; han frelste
det, saa at det ej tog Skade; derhos frygtede han ej for Dsden, men
talte godt for mig. og fojede sine Ord saaledes, at jeg folte mig hcedret
derved, medens han undgik at berore, hvad der kunde forsge min Vrede,
skjent han nok kunde have haft Grund dertil. Hans Tale var saa kraf
tig at ingen af de her tilstedeværende havde kunnet tale bedreg jeg lov op
i Raseri, og lod som jeg vilde hugge ham, men han var saa kjrk at in
») liil-lin^r, af H»rlr, klar, lys; Tilnavnet var enten givet ham i Spsg, for
Modsattningens Skyld, eller og maastee formedelst hans sorte, lynende Vjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
