- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
697

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

697
Kongens Sindssygdom.
tykkes mig at fortene for din Djervhed", sagde Kongen. Ml du lenne
mig godt", var Aslaks Svar. da tåger jeg derimod medGlcede; hvis ikke,
da bliver det din Sag". Da sagde Kongen: Lsnnen blivrr maaskee ikke
saa god, som du fortjener: jeg vil give dig tre Gaarde, fordi du. mod
Forventning, nar den, der frelste mig fra at begaa en Synd, og cj mine
Lendermcrnd, der dog have mig saa mange Velgjerningar at takke"’).
Disse Handlinger og Mringer as Kongen vise noksom, hvor dybt han
folle sin Ulykke, og hvorledes han dog selv midt i sit Vanvid rj varuimod
tagelig for sindig og fornuftig Tiltale, der endog stundom formaaede at
bringe ham ganske til sig stlv. Vi ste derfor ogsaa. at han paa en vis
Maade gjorde det til Wgt for sine Omgivelser at tale ham til Nette, og
hvorledes han drog dem til Ansvar, naar det ej stede. Dette var imid
lertid en farlig Sag, naar han var paa sitVcrrste, og som oftest har man
vel paa andre Maader segt at bringe ham til Fornuft. Der fortcrlles
saaledes, en luleaftrn. da Sigurd sad til Bords med sin Hird og mange
Hsvoinger, at han, som hiin Fredag, forlangte Kjsd, uagtet hans Mcrnd
gjorde ham opmerksom paa at det cj var Skik i Norge at spise Kjed lu
leaftcn. Men, da lod man bringe md varmt Kjsd af en Nise: Kongen
ståk med Kniven deri, men tog intet deraf. Nu forlangte han. at man
skulde bringe ham en Kvinde. Udm at indvende noget bragte man et
Fruentimmer md, men som var saa hcesligt og modbydeligt, at Kongen,
ester ncrrmere at have brtragtet hende, bod hende med Vcrmmelst at pakke
sig bort 2). Lignende Tildragelser have vel oftere sundet Strd, og de, der
vare om Kongen, have vist ikke sjelden haft mange Übehageligheder at deje.
Desto smukkere Nidnrsbyrd er det om deres, saa vel som det hrle Folks
Lojalitet, at Sågarn, hvis Beretninger umiskjendeligt afspejle den alminde
lige Stemning, omtaler hans Fejltrin med merkelig Skaansomhrd og Til
bageholdenhed, som om de mere betragledes med Medynk end med Harme.
Det er vist, at han med alle sine Uelskvcrrdigheder dog var Nationens
Stolthed og Mdling. Hertil bidrog nu vel for en stor Dccl den Hceder,
han havde indlagt sig paa sin Udenlaiidsrejst, og hvilken ligesom straa
lrde tilbage paa det hele Folk, hvis Nationalforfcrngeliched derved smig
redes; men han maa dog tillige i sine lystre Ojrblik have forstaaet at
vinde sine Omgivelsers Kjcrrlighed og Hrngivenhch, og iscrr at gjere sig
yndet af Folket. I Kong Slgurds Dage. heder det i en gammel Saga
beretning, affattet neppe 60 Aar efter hans Dod, havde man det godt,
baade med Hensyn til Afgrsden og mange andre Herligh>’oer, alene dette
undtaget, at han saa vanskeligt kunde styre sit Sind, naar hiin Sraghed
l) Sigurd lorsalafgrers Saga Cap. 44. Snorre Cap. 31.
Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 45. Snorre Cap. 29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free