Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
699
om i Landet, men ikke alle med lige stor Lykke l). Noget efter, NM Sommeren
eller Hosten 1129, gjorde den unge Lendermand fra Sondmere^), Hall
kell Huuk, Sen af lon Smjorbalte, en Rejse til Orknserne og Syder
orrne. Der kom den forhen omtalte Irlcrnder^) Gilchrift til ham, og
gjentog. hvad han havde sagt til Kale eller Ragnvald Jarl, at han var
en Son af Kong Magnus Barfod. Han medbragte denne Gang sin Mo
der, der bekrcrftede hans Udsagn, og sagde at hans rette Navn var Harald.
Hallkell, enten nu fordi han fsstede Lid til dette Foregivende, eller fordi
han haabede at vinde Fordeel ved at gjere sig en Kongrson forbunden, tog
ham og Moderen til sig, og forte dem over til Norge, vistnok lidet anende,
hvilken indgribende Virkning dette vilde udeve paa Landets fremtidige
Skjebne. Han ledsagede dem strar til Kong Sigurd, der endnu opholdt
sig i Tunsberg, eller rettere paa den nærliggende Kongsgaard Slrm. De
ftemferte deres Anliggende, og anholdt om at Harald maatte faa Tilladrlse til
at godtgjere Rigtigheden af hvad han foregav om sin Herkomst. Da han
ingen Vidner eller andre scrdvanlige Beviismidler havde, var der kun Tale
om Beviis ved Jernbyrd, en betenkelig Sag, hvor det gjaldt et saa vig
tigt Anliggende, som dette. Kongen csav heller ikke strar Svar paa An
modningen, men raadfsrte sig fsrst med sine Hovdinger og Naadgivere
derom. Ragnvald Jarl holdt sit tidligere givne Lofte til Harald, ved nu,
tilligemed sin Fader Kol og flere Lendrrmcrnd, at understotte hans Andra
gende; andre henstillede Sagen til Kongens egen Afgjorelse; de fleste er
klcerede sig derimot». Kongen besluttede sig dog, forunderligt nok, til at
indvilge Bonnen, hvad enten det nu var af Liberalitet og Samvittig
hedsfuldhed, eller fordi Harald havde vidst at indsmigre sig hos ham, ellrr
af andre Henftm. hvorom Sagaerne intet mrlde: han håndlede her, heder
det etsteds, mere efter sin Egenfindighed, ents efter forstandige Mcends
Raad^); paa et andet Sted^) siges der, at det iscer var Kol og hans
Son Ragnvald, der fremmede Haralds Sag, og at de fandt Medhold af den
nu fra Danmark tilbagekomne Ingemar af Ast, Thjostulf Aalesson,
Sigurd lorsalafarers Saga Cap. W, Snorre Cap. 30. Endog i Morkin-
stinna, der er streven i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, findes denne
Drsm omtalt lul. 31 ».
«) Snorre, Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 33. Der staar her kun ,,Msre",
men da vi siden erfare at Hallkells Son lon boede i Fjordene, bliver det
rimeligst at Hallkells Besiddelser laa deels her, deels i Nabofylket Ssndmsre.
’) Irland noevnes kun i Fagrstinna Cap. 250, hos Snorre Cap. 33 og i
Cap. 50. I Orkneyingasaqa og Hryggjarstykke omtales, som ovenfor nevnes,
kan Sydcrserne, dog vel at merke, alene som hans Moders Opholdssted paa
den Tid, Gilchrist var voren, og ssgte at gjere sine Rettigheder gjeldende.
4) Morkinstinna I. c., .^rip Cap. 50.
’) Orknoyingasaga Side 170.
Harald Gille beviser sin Herkomst ved Icrrnbyrd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
