Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
Harald Gille anerkjendt som Kongens Broder,
Sprog rig Anledning. Han var hsj og smal, havde lang Hals og
langl Ansigt. sorte Ojne og Håar. var hurtig og vever i alle sine Beve
gelser, og gik for det meste i korte, lette Klcrder. paa irsk Viis. Men
iscer gjorde man sig lystig over hans Sprog, thi Harald, hvis Moders
maal var gaelisk, talle daarligt norsk, stammede og radbrcrkkede Ordene.
Saadan Spot tillod dog ikke Kong Sigurd, naar han var tilstede, men
tog Harald altid i Forsvar, ligefom han overhovud fra det Djcblik, han
havde anerkjendt ham for sin Broder, stedse lod sig det verre magspaalig
gende at vise ham den tilbsrlige Agtelse som saadan. Denne Nidderlighrd
er et scrrdeles smukt Trcrk i Sigurds Charakteer. thi Harald kunde dog
neppe verre ham nogen velkommen Gjest >). -
Hvorledes det ellers forholdt sig med Haralds Herkomst, om han vir
kelig var den, han gav sig ud for, eller kun var en Bedrager, er et Sporgs
maal, som nu neppe vil. lunne besvares tilfredsstillende. Man har ide
senere Tider vcrret meget tilbojrlig til at ansee hans Foregivende for op
digtet, udrn dog egentlig at kunne paaberaabe sig andet, end at han, for at
bwise det, maatte tåge sin Tilflugt til Icernbyrd, der i sig selv var et
Slags Bedrageri. Men dette Bedrageri udovedes alene af Presterne. som
vare i Besiddelse af Hemmeligheden derved; Lcrgfolkene ncrreoe, i det
mindste endnu paa Sigurds Tid, ingen Tvivl om at alt gik rigtigt til, og
at det virkelig var et Mirakel, der frelste den uskyldige fra at brandes af
Icernet. Et Tilbud om at aflcrgge Icernbyrdsprovcn kan derfor snarere
betragtes som Tegn paa inderlig Overbevisning om sin Sags Netfcrrdig
hed, end som et Forseg paa at ville tilsnige sig en utilbørlig Net, eller
undgaa en fortjent Straf. At Magnus Barfod under sit sidste temmelig
langvarige Ophold i Irland har haft Kjcerlighedsforstaaelser, ved hvilke
han blev Fader til ret eller flere Vern, er ej alene ikke usandsynligt, men
!) Tiden, da Harald kom til Norge, angives scedvanligviis til 1 126, uden at
dog nogen Hjemmel derfor kan paapeges i Sagaerne. Tvertimod synes det
ester disse, forn om man nsdvendigviis maa henfere hans Ankomst til Hesten
1 129. Tydeligst udtrykker sig i saa Henseende der siger at Kongen
meget snart (l»litt) efter Haralds Anerkjendelse dede i Oslo. Af Orknsyin-
gasaga seer man ogsaa, at han netop om Hosten Il29opholdt sig i eller ved
Tunsberg. Desuden omtales ikke i Orknsyingasaga Haralds, Ankomst, fsr-
end efter Ragnvalds Ophojelse til Jarl. Var han kommen fer, maatte han
ogsaa tidligere vcere kommen i en saadan Bererelse med Kol og Ragnvald,
at det ej havde kunnet undgaa at omtales. Kongesagaerne selv ncevne in-
gen bestemt Tid, men det heder dog endog om Dremmen, som Sigurd ffal
have haft angaaende Haralds Ankomst, at han havde den langt udi sin Re-
gjeringstid («fllile^» 2 lsvi BiFUI-d«r knnun^s). Det eneste Sted, fra hvil-
ket man skulde kunne stutte at Harald kom tidligere til Norge, er Thjodrek
Munks Cap. 28, hvor der staar at Sigurd dede faa Aar" efter at Harald
havde aflagt Preven. Men dette enkelte Udsagn, som let kan grunde
sig paa urigtig Oversettelse, kan ej opveje de ovenfor anfsrte, bestemte Data.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
