Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710 Sigurd Magnusssn.
ligt, at fslge Kongen til Scrngs. Harald samtalede med en af de Til
stedeværende om Irland og dets Mcerkvcrrdighedrr, og ytrede blandt an
det, at der i hiint Land fandtes Mcend, som vare saa rappe til Fods, at
ingen Hest kunde indhente dem i Kaploben. Da Magnus hsrte dette, sagde
han: nu lyver han igjen, som han plejer". Nej", sagde Harald, «det
forholder sig virkelig saa, at der paa Irland findes Mcrnd, hvilke ingen
Hest i Norge kan indhente". Te skistede nogle ficre Ord derom: begge
vare de noget drukne. Magnus havde just faart en ypperlig Hest fra
Gautland, meget stor og saa hurtig til Fods, at man ej troede den havde
sin Lige. Nu stal du indgaa et Veddemaal", sagde Magnus, «om at du
kan love lige saa hurtigt som jeg rider paa min Hest; jeg jatter min Guld
ring, du en lignende Vcerdi, til Pant". Harald indvendte, at han ej havde
sagt, at han selv kunde lobe saa huttigt, men kun, at der paa Ir
land fandtes Mcend, der vare istand dertil : derom vilde han vedde". leg
kan ikke rejse til Irland for den Sags Skyld", sagde Magnus, «her skulle
vi vrdde, og ikke der". leg ejer endnu ikke engang saa meget Gods her
i Norge", sagde Harald, som Vcrrdien af en Guloring". Saa sat dit
Hoved i Pant", sagde Magnus. Tet gjor jeg ikke", svarede Harald, for
lod Salen, og gik til Scrngs. Morgenen ester fortalte man Kong Sigurd
dette. Han svarede: jeg kunde nok begribe, at det vilde gaa saaledes; I
ere allerede ilde farne, I Nordmcend, fordi I have en vanvittig Konge
over eder; men jeg aner, at I om en foje Stund gjerne skulde ville give
det rode Guld for heller at have mig tit Konge end Harald og Magnus :
den forste er grum, den anden uvittig". Da For-Messerne vare til Gnde,
red Kong Magnus op i Gaden. og sendte Bud til Harald, at han strar skulde
komme. Harald kom, skjent han intet bestemt Leftc havde givet ; han var ifert
Skjorte, strikkede Lcrrredsburer, lose for Knccet, og bundne til ved Anklerne,
over Skuldrene havde han en kort Kappe, paa Hovedet en irsk Hat, og i Haan
den en Springstav. Magnus sad allerede fcrrdig til at begynde Veddelobet.
Kong Sigurd var selv tilstede, og mange Tilskuere havde indfundet fig. Mag
nus afstak nu Maalet. Harald sagde at det var for langt. Magnus satte det
endda lcengre, og sagde at det dog var for kort. Da alt var bragt i Orden, gav
Magnus sin Hest af Sporerne, og de begyndte Levet. Harald var kjen
delig hurtigere, og holdt sig under det hele Lob ved Siden af Hestens
Forbov, saa at han kom lidt foruV til Maalet. Kong Sigurd erklcerede
denne. De hos Snorre forekommende Persons Navne synes heller ikke at
kunne vcere grebne af Luften. Vi have derfor i det vesentlige holdt os til
hans Relation. I Anledning af at Dag Eilifsssn navnes, er det vel at
merke, at disse Ord slet ikke egentlig betegne ham som levende; de udtrykke
kun et Snsse om, at han var tilstede, og kunne lige saa godt indeholde en
Beklagelse over at han var dsd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
