Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
Kjsbstckdernes Indretning.
ligeholdte Navne paa Gaardene ved Bryggen i Vergen ville i det selgende
flere blive ncevnte. Lignende Indretnina/r finde vi ogsaa i de svrige
Byer !), Ja endog i Anlcrggel finde vi ovcralt den samme Plan no
gl’nledes fulgt, tildrels i Lighed med Anlcrgget as de oeldre stotste Byer.
Enhver Stad synes nemlig oprindelig lun at have utgjort een Hovedgade
(sti-Nti), det saakaldte Langstrcrde eller Ovre-Str<rde, der gik ligrlobende
med Bryggen, saaledes at de paa den nedre Side af Gaden beliggende
Huse med den modsatte Ende vendte ud til denne. Hovedstedet afbredes
i vassende Afstand af Tvergader eller rettere Pladse, der kaldtes Al«
menninger; men i Strcekningerne mellem Almenningerne fandtes og
saa smalere Gjennrmgange eller Veiter 2). og Gaderne, hvis Huse vendte
Mld Gavlerne til Gaden. med Vredsiderne mod hinanden, havde ogsaa smaa
Gaardsrum, tvert igjrnnem hvilke man kunde gaa fra Bryggen til Hovcd
gadrn’). Gaardene selv vare mraet store, og bestode for det meste, som
det synes, af flere Huse. hvoraf Ejercn bortlcjedc dem. han ikke ftlv be
boede^). I rller ved enhver By laa Kongsgaarden nogenlldrs i Flugt
med Hovedgaden ved den ene Ende, men adskilt fra den ved et lidtt Mel
lemrum, og med sin egen Brygge. I Nidaros laa saalrdes, som vi alle
rede have viists), den af Harald Haardraade opfsrtl’ Kongsgaard med til
hsrende Brygge i Ncrrheden af Christkirken, lcrngst oppe ved Nidelven*
et lidet Stykke nordenfor begyndte Bryggernes Rcckkc. saa vel som
den dermed ligelebende Hovedgade, og strakte sig nordefter langs El
ven, drr dannede Byens Havn, indtil Skibekrogen ved Brat-Oren; Ho
vedgaden standsede ved den indmfor Brat-Hren og ud mod Fjorden lig
gende Vre, lwor Orethingrt holdtes. I Bergen laa Kongsgaarden til
ligemed Avosttlkirken, den lille Christkirke og den cndnu langtfra fcrrdige
!) Saaledes f. Er. i Oslo Gaarden ..Pausen" efter Familien Paus". Kyrn-
ingen" efter Familien Kyrning", Vidarsgaarden" efter en Hirdmand
ved Navn Vidar, Skinhi>imen" efter Gjerens Gaard Skinheim (nu Skenem
eller Skenum) i Smaalenene.
) Bencrvnelsen Veiter" bruges endnu i Throndhjem; i Bergen kaldes de nu-
omstunder Smug".
) Det var saaledes paabudet i den nyere Bylov af 1276, VI. 4, at man stulde
bebygge sine Gaarde saaledes, at man i det mindste kunde boere et Pund
(Skippund) langs gjennem Gaardsrummet mellem Gaden og Bryggen. Denne
Bestemmelse er imidlertid optagcn efter den aldre Lov, eller i det mindste
efter crldre Vedtcrgt. Sammesteds bestemmes det, at Gaderne og Bryggerne
stulde v<rre 12 Alen, Almenningerne 8 Alen, og Veiterne 3 Alen brede. Disse
Dimensioner, der ere saa smaa, at man ej vel kan antage dem nogensinde at
have vceret mindre, maa vel saaledes have vceret de oprindelige.
*) Dette sees noksom af mange Diplomer, saa vel som flere Lovsteoer, f. Er.
nyere Bylov VI. 15.
«) Se ovf. S. 205,206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
