Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 Magnus Sigurdsssn og Harald Gille.
<
Forgcrnger Kong Erik Ejegods tre Ssnner Harald Kesja, Knut Lavard
og Erik, siden kaldet Emune, og Henrik Skatelcrr, en Son af Sven,
der igjen var en Son af Kong Sven Ulfsson. Vi have allerede seet,
hvor ivrigt Dronning Margrete arbejdede til sin Son Magnus’s Fordeel,
og hvorledes drt lykkedes hende at faa ham valgt til Konge iGautland^).
Dermed var dog ikke hans Mrgjerrigheo tilfredsstillrt, thi han vilde ogsaa
raade i Danmark, og her ftrdunklrdes hans Anseelse ganske af hans Fcrt
ter Knut Lavard, der, udncrvnt af Kongen til Hertug eller Jarl^), ind
lagde sig stor Heder ved at frede Landets Grcendser og Farvande mod
Venderne, og erhvervede sig saa stor Magt i de vendiske Grcendse-Lande,
at han, ester at den abotritiske Konge Henriks Linje var uddsd i Aaret
1129, gjorde Fordring paa hans Nige som hans Syskendebarn, og blev,
imod en Pengesum, forlenet dermed af den tydske Konge Lothar, som satte
en Krone paa hans Hoved, og udncrvnte ham til Abotriternes Konge: en
Titel, der dog bragte ham mere Mre end Magt Knuts eldre Broder
Harald var paa denne Tid en Mand i sine modnrre Aar. Han var, som
ovenfor ncrvnt, gift med Ragnhild, en Datter af Kong Magnus Barfod,
og havde sit fornemste Tilhold i Roeskilde, hvor han forte et HM fovar
geligt Liv, og fra sin Borg, Haraldsborg, lod sine Trcelle gjsre Plyn
dringstog saa vel i Staden, som i den nermeste Omegn. Den tredie Bro
der, Erik, satte Knut til Under-Befalingsmand over Smaa-Oerne, hvor
han tog sit Scrde paa Laalanoi da han forgjeves henvendte sig til sin
Broder Harald om at faa sin Fedrene-Arv, hvormed denne sad inde, op
stod der en Fejde mellem Brodrene, der kunde verre bleven fordervelig
nok, hvis ikke Knut under Truster havde indstevnt dem til sig i Slesvig,
skiftet Arven og meglet Fred imellrm dem Han gjorde saaledes, hvad
egentlig Kongen selv havde stullet gjore, og det viste sig deraf, at han var
mere Herre i Landet, end Kong Nikolas. Heri kunde dm ærgjerrige
Magnus ikke finde sig, lige saa lidt som i hans Kongetitel, den han dog
ogsaa selv bar; ogsaa den gamle Konge fandt Knuts store Magt og Ind
flydelse betenkelig, og uagtet denne ved Venlighed og Aabenhjertighrd ssgte
at bortfjerne deres Misundelse og Mistillit», kom dog snart den Plan til
») Se ovenfor S. 600, 601.
’) Scedvanligviis heder det, at han var Hertug i Slesvig, men denne Stad
var aabenbart kun hans Residensstad; hans egentlige Embede var, som Jar-
lerne fra gammel Tid i Sverige og Danmark, at forsvare Riget til Lands
og Vands mod udvortes Fiender. Derfor finde vi ham og stundom paa Tog
i Austerveg (Saro S. 630) og i Besiddelse af Smaaoerne, hvor han satte sin
Broder Erik til Underbefalingsmand.
>) Helmold, cki-un. 8I»v. I. 49.
4) Saro, S. 626, 627.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
