- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
742

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

742 Harald Gille.
vinde larldsmmet i Orknoerne betragtedes baade af andre og ham selv
som heel ynkcligt. Paal derimod vendte i Triumf tilbage med de fangne
Skibe. og hojtideligholdt sin Sejr ved et stort Gjestebud, hvortil han ind
bsd alle sine Venner, og gav dem store Gaver. Man blev her enig om,
at der til Sikkerhet» mod ethvert «formodet Angreb af Ragnvald Jarl fra
Hjaltland skulde opfsre Veter eller Varder paa Fridars, Rinanso, Sande,
Vesters og Rolfse; saa snart man fra Fridars saa Krigsskibe komme fra
Hjaltland, skulde Veten antcendes; denne Vete kunde sees fra Rinanse og
Vesters, hvis Veter. der i saa Fald ligeledes strar skulde scrttes i Brand,
igjen kunde sees fra Sands og Rolfse: derved vilde Krigsbudet i Hast
komme lige til Rosse. Paa enhver af hine Ber sattes en paalidelig Mand
til at passe Veten og serge for Oens Forsvar. Paal beholdt mange Folk
hos sig, indtil han fik Vished om at Ragnvald var rejst tilbage til
Norge !).
Da Ragnvald ester sin Hjemkomst traf sin Fader, spurgte denne ham,
om han var crrgerlig tilmooe. Ragnvald kunde ikke negte det, da hans
Ferd havde ledet saa uheldigt af. Deri kan jeg ikke vcere enig med dig",
svarede Kol. Det forekommer mig allerrde at vcere meget vundet ved at
Hjaltlcendingerne ere paa dit Parti, og dit Tog har dog saaledes ikke
vceret forgjceves". Siden du kan rose denne Ferd", sagde Ragnvald, ,maa
du enten vcere mere lunken for mine Anliggender end jeg tcenkte, eller, og
saa maa du have Ting i Sigte, som ej falde mig md: jeg enskede derfor
at du nu vilde hitte paa et Naad, og selv nceste Gang folge med". Kol
sagde: jeg vil ingenlunde fremstille Sagen som let, og dog holde mig selv
borte; men naar jeg fsrst tåger mig af Sagen, for at skaffe dig den til
kommende Hceder, fordrer jeg at du übetinget felger mine Raad." Dette
lovede Ragnvald. Fsrst og fremst", sagde Kol, «er det da mit Raad, at
du sender Bud til Kong Harald og vore evrige Venner, at de til Vaaren
hjelpe dig med Folk og Skibe, medens vi ogsaa selv i Vinter udruste os
af al vor Evne, som de, der ved nceste Tog enten ville vinde Oerne eller
lade Livet". Ragnvald bifaldt dette, og forsikrede saa vel paa sine egne,
som sine forrige Staldbrodres Vegne, at de ikke enskede sig mange siige
Wmygelser, som den, der nys var dem overgaaen. Der blev saaledes fra
Agder, hvor Ragnvald og Kol tilbragte Vintren paa deres Gaarde, sendt
Bud rundt om til Frcender og Venner: hos enkelte, sandsynligviis Kongen
selv, indfandt Ragnvald sig prrsonligt. De fleste tilsagde ham deres Bi
stand, og man havde det saaledes om Vintren travlt med Udrustninger.
Ved Goe-Tid (i Februar Maaned) sendte Kol to Fragtskibe afstcd, det
ene til England, for at kjsbe Levnetsmidler og Vaaben, med det andet
l) Orknoyingasaga S. 184, 186.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free