- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
751

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

751
Paal Jarls Bortfsrelse.
kom md i Hallen med en heel Dccl Kvinder i sit Folge. Men intet
mindre end venlig Behandling var ham tiltcrnkt. Thi fra den Tid horte
eller saa man ej mere til ham. Hvad der egentlig foretoges med ham,
blev aldrig ret bekjendt ; men der gik et Sagn om, at Margrete havde ladet
Svein stikke hans Ojne ud, derpaa holdt ham i Fcrngsel en Tidlang, og
endelig ladet ham drcrbe. Svein selv fortalte siden ved sin Tilbagekomst
til Orknoerne den heel usandsynlige Historie, at Margrete en Dag erklce
rede, at hun vilde sende ham til Ragnvald Jarl for at forelegge denne
Valget, om han vilde have Paal Jarl, eller hendes og Maddadhs treaarige
Son Harald til Medregrnt, men at Paal Jarl, der var tilstede og Horte
det, sagde, at han efter den Skam, der var ham overgaaet, og hvori han
saa Guds Straf for hans Faders Misgjerninger, ikke nogensinde vilde
vende tilbage til Orknoerne, men ende sine Dage i et eller andet Kloster,
hvor man, om man vilde, kunde holde Vagt over ham, saa at han ej slav ud ;
at han overdrog sine Rettigheder til Systersonnen Harald, og at Svein,
naar han kom tilbage til Orknoerne, gjerne kunde sige at han baade var
blindet og lemlcestet, for at hans Venner ikke senere skulde finde paa at
opsoge ham og friste ham til atter at trcede ud i Verden. Hvad man her
stal tro, Sagnet eller Sveins Beretning, er ikke let at sige; men over
vejende Grunde tale dog til Fordeel for det fsrste. Thi deels passede en
saadan Grusomhet» som den, for hvilken Paal Jarl skulde verre bleven et
Offer, alt for vel med den Naahed og Vildhed, som paa denne Tid og
lcrnge efter endnu charakteriserede de keltiske Skoter, og den havde desuden et
Forvillede i den Behandling, som Kong Magnus i Norge nys var bleven
underkastet; deels var det kun ved at sammensmede en Historie som den,
Svein siden gav til Bedste, at man kunde faa Folk til at tro, hvad der i
sig selv var saa lidet sandsynligt, at Paal Jarl virkelig skulde have over
draget sine Rettigheder til Margretes Son Harald. Men hvorledes nu
egentlig Sammenhangen var, er det vist, at intet kunde komme belejligere
for Ragnvald Jarl. end Paals Vortforelse. Da man paa Vestnes be
gyndte at forundre sig over at han blev saa lcenge borte, sendte Sigurd
Folk hen at lede efter ham; de fandt snart de Hrcebtes dode Legemer og
andre Spor af Striden, men til deres Forundring ikke Jarlen selv. Sig
urd sendte strar Bud til Egilso for at underrette Viskoppen om det fore
faldne. Viskoppen begav sig til Sigurd, for at hore ncermere Besked.
Denne ytrede sin Mistanke mod Ragnvald Jarl, men Viskopprn sagde at
Ragnvald Jarl ej var istand til at begaa en saadan Nidingsdaad, og at
der vist maatte vcere andre med i Spillet. Der blev siden meldt, at en
Mand, der boede sydligt paa Rosso, havde seet hiint Fartoj paa dets
Vej baade nord og sydefter. og man gjettede nu paa, at den rcenkefulde
Frakark og Olve Rosta atter havde vcrret ude. Imidlertid blev det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free