Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 Harald Gille.
et Thing, og gjorde Vsnderne det omtalte Tilbud. Disse gik med Glcede
md derpaa, og vedtoge at betale Jarlen en Mark af hvert Plogsland paa
Oerne, imod at Indlssningen for Eftertiden skulde ophore. Derved ind
kom Penge nok, saa at Jarlen kunde fortsatte Arbcjdet med fornyet Kraft,
og maaskee efter en mere udvidet Plan, end det fra fsrst af havde varet
paatankt. Den prcrgtige Magnuskirke knejser endnu ved Kirkevaag, i vel
vedligeholdt Stand, et crrvardigt Minde om Ragnvald og hans Fader, og
om de Begivenhcder, der fremkaldte dens Opforelse. Vel er den siden
eftrr bleven udvidet og forskjonnet, men dens vesentligste Dccl, de ostligste
Taarnpiller tilligemed det tilstsdende Parti afChoret, maaskee ogsaa Kors
flsjene, hidrsre dog fra Ragnvalds Tid, og afgive et mrrkeligt Vidnesbyrd
om den Indfigt i Bygningskunsten, som en fornem norsk Lcrgmand paa de
Tider maa have befiddet i). Kol selv oplevede vel neppe at ste den af
ham udkastede Plan fuldfsrt, thi han, ’som allerede paa den Tid, da Kir
ken grundlagdes, var en gammel Mand, kan ej have levet saa mange Aar
derefter: han ncrvnes heller ikke i Beretningerne om de ftlgende Begiven
heder paa Orknserne eller i Norge, hvori dog saa vel hans anseede Stil
ling, som hans hejt agtede Klogskab, vilde have gjort ham til en af de meest
fremragende Deeltagere, om han havde varet i Live 2).
har vel Sagnet dannet sig. Men hvad der fortalles om Ragnvald, i den
historiske Tidsalder, neppe 90 Aar ferend Sagaen ferste Gang nedstreves,
og hvad der maafkee endog ved Dokumenter i Kirkens Arkiv i sin Tid kunde
oplyses, maa ansees aldeles sikkert. Beretningen om Sigurd Jarl maa alt-
saa forklares saaledes, at den passer til denne, ikke omvendt.
l) Det er kjendeligt nok, at Kirken, saadan som den nu seer ud, tilherer for-
skjellige Bygningsperioder, hvoraf den sildigste falder i det Isde Aarhundrede.
Hvad der aldeles utvivlsomt tilhsrer Ragnvalds Tid, er, som det angives i
Worsaae’s ..Minder om de Danske og Nordmoendene m. m." S. 312, den Dccl
af det narvcerende Chor, der fra de estligste Taarnpiller omfatter de nar-
mest sstenfor staaende Piller". Men at Ragnvald og Kol maaffee ogsaa
kunne have opfsrt Korsflejene eller overhoved den Dccl, som nast den oven
ncrvnte viser sig at vare aldst, synes at antydes i den kyndige Oldforffer
og Ekklesiolog, Sir Henry Dryden’s, sammesteds (S. 314) anfsrte Forkla-
ringsmaade: ,,Ragnvald begyndte at bygge en Kirke efter en meget mindre
Maalestok, end den ncrrvarende. Han kom i Forlegenhed for Penge, solgte
Odelsretten paa Verne, sik Penge nok, og fortsatte nu Kirkebygningen efter
en sterre Plan og med bedre Arbejdere end fsr". Maastee Kols simplere
Plan da er bleven fravegen, og sterre Pragt anvendt. Den Formodning
ligger ellers nar, at Kol, der vistnok maa have varet bekjenbt for sine Indsigter
i Bygningskunsten, ogsaa har varet tågen paa Raad med, da Domkirken i
Stavanger, til hvis Stift Egdafylke, hans Hjemstavn, horte, skulde opfsres,
hvilket netop indtraf i Kols yngre Dage. Men den «eldste Dccl af denne
Kirke er scerdeles simpel; og for saa vidt Kol har haft Dccl deri, er det ikke
rimeligt, at han skulde have anvendt sterre Pragt paa Magnuskirken.
>) Orknsyingafaga S. 200—208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
