Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Harald egter Ingerid Ragnvaldsdatter.
76. Harald GillcS Giftcrmaal og Forhold til Danmark og Sverige.
Medens Ragnvald Jarl befcestede sit Hcrredomme paa Orknserne, fad
Kong Harald Gille, som det synes, temmelig rolig hjemme i sit Nige. Det
lader dog til, at han har tagct nogenDeel i de danske Begivrnheder, efter
som det fortcrlles, ja endog bekrcrftes ved Vers as den paalidelige Einar
Skulesftn, at Harald holdt tyende Slag i Danmark, eet ved Hveen, det
andet ved Less^). Men med hvem han holdt disse Slag, om han holdt
dem i Egenskab af Erik Emunrs Vasall, som Herre til Halland, eller om
han allerede havde givet denne Forlening tilbage 2), og kun underststttde ham
af Taknemmelighed, eller hvad der er rimeligst, om det kun var Sorovrre, som
han paa egenHaand forfulgte, siges ikke. At han fremdeles maa have staaet i nsje
Berorelse med det danske Fyrstehuus, og verre dragen md i dets Interes
ser, kan man stutte allerede deraf, at han egtede den i Fodevigslaget falone
Henrik Skatclcrrs Enke Ingerid^). Men hvad Virkning hans Gif
termaal med denne letfirrdige Kvinde havde paa hans venskabelige
Forhold til Erik Emune, omtales ikke. Vel var hun, som man af
hendes tidligere Fcerd maa slutte, ked af sin Mand, og hans Fald
ved Fodevig i Slaget mod Erik kunde saaledes vel ikke gaa hende synderlig!
til Hjerte ; men hun havde i dette Ggteskab tyende Ssnner. og disse kunde
neppe betragte Erik Emune anderledcs, end som deres Arvefiende: vi
ville i det selgende see ham optrcrde fiendtligt endog mod Ingrrids Ssn
ner med Harald. Ingerid havde, som ovenfor anfsrt^), faaet en Trrdie
dcrl af Dronning Margretes store Besiddelser i Vestergaulland, hvilket, som
vi ville ste, siden gav hcndes Ssn af fsrste Egtessab, Magnus Hrnriksssn,
et saadant Fodfceste i Sverige, at han kunde optrcrde som Kronprcrten
dent. Disse Besiddelser maa i Ssnnernes Mindreaarighed have staffet
hende selv, og dervrd middelbart ogsaa Harald, en ikke ringe Indflydrlse
Vaa de svenske Anliggender. Heraf har rimeligviis han, eller rettere hans
Mcend, benyttet sig til Norges Fordeel, da vi finde, at just paa denne Tid
Grcrndsen mckem Norge og Gautland blev opgaact og bestemt ved Vidnrsbyrd af
Flatsbogen, er aftrykt i Grsnlands historiste Mindesmerker", 2den Dccl,
S. 669 flg.
’) Harald Gilles Saga Cap. 15, Snorre Cap. 12, Morkinstinna, lul. 32. ».
Det er vansteligt nok at blive klog paa, hvorledes det egentlig forholdt sig
med Forleningen. Maastee den kun var given for den Tid, Harald var i
Landflygtighed, og indtil han vandt sit Rige tilbage, men det er dog paa
den anden Side heller ikke saa usandsynligt, at han kan have vcdblevet at
beholde den indtil sin Dsd. Der omtales i alle Fald ikke nogen Herre til
Halland paa denne Tid.
2) Harald Gilles Saga Cap. 2. Snorre Cap. I.
<) Se ovenfor S. 598.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
