- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
765

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

765
Venderne i Kongehelle.
gjengive’). Loft indskibede sig med alt sit paa et Fragtskib, og drog afsted i
Folge med 12 andre Fartojer, der skulde til Vergen; 11 afdem forliste med
Folk og Guds; paa dm tolfte blev kun Mandskabet bjerget; alene Loft
kom med sit Skib velbeholden til Bestemmelsesstedet.
Samme Tag, som hine Skibe forliste, nemlig Lafrantssok-Dagen (10de
August), viste en Svarm af ikke mindre end 300 vendiske Snekker sig
udenfor Byen. Paa hver Snekke var der 44 Mand og to Heste; den
hele Styrke bestod saaledes af over 53000 Mand, hvoriblandt 600 Ryt
tere. Hovedanforeren var den forhen omtalte Fyrste Ratibor; han led
sagedes af sin Systerssn Tunimitz, og en anden Hovding ved Navn Un
nibor. Opsejlingen til Staden var noget nedenfor denne sperret ved ned
rammede Pale, der sandsynligviis kun lod et smalt Lob frit, som i paa
kommendeTilfalde ganske kunde stanges. Men paa den anden Side afGull
een og Ragnhildholmen, der ligge ligc udenfor Byen og nu ere landfaste
med Hisingen. lob dengang en smal Arm af Elven, som man rimeligviis ansaa
alt for grund og übetydelig, til at det skulde vare nodvendigt at stange den.
Tenne Vej benyttede dog Venderne, idet de fsrst lagde til nede ved Pa
lene, og satte Nytteriet i Land, men derpaa under Anforsel af Tunimitz
og Unnibor med den storste Teel af Skibene rocde op ad hiin ostre
eller sondre Arm, hvor de kom godt frem, enten fordi Skibene nu vare
lettede, eller fordi de i sig selv vare smaa og lidet dybtgaaende^). Einar,
en Svigerson af Presten Andreas, var en af de fsrste, som blev de übudne
Gjester var; han skyndte sig op til Kastelkirken. just som hans Svigerfader
pradikede til Hojmesse for de fleste af Byfolkene, og mMe at en stor
Flaade narmede sig Byen ovenfor, medens en Rytterskare kom udenfra
over Brataasen. Mange sagde at det maatte vare den danske Konge Erik,
af hvem man ej vaniede sig nogen Ufred, eller i alle Fald ingen baard Bchand
l) Det er nemlig vel at merke, at hele denne Beretning ikke findes i Mor-
kinstinna, den celdste, og for Snorres Tid nedffrevne Bearbejdelse af Konge-
sagaerne for det Ilte og 12te Aarhundrede. Derimod sindes den, foruden
hos Snorre, i Hrokkinfiinna og Hryggjarstykke, der begge ere yngre end
Snorre, aldeles ordlydende som denne meddeler den. Snorres Bearbeidelse
er altsaa den celdste, hvor den forekommer, og det bliver fslgelig heel sand-
synligt, at hine have optaget den efter ham. Det vil i det fslgende sees,
at alle Hovedpersonerne stode mere eller mindre i Forbindelse med Andreas
Prest, lon Loftsssns Fosterfader; alt tyder saaledes hen paa, at Efterret-
ningen skriver sig fra lon, som fortalte deels hvad han selv og hans Fader
havde oplevet, deels hvad Fosterfaderen siden havde meddeelt ham.
2) At Beskrivelsen over Vendernes Sejlads nsdvendigviis maa vare saaledes
at forståa, er viist i Norsk Tidsskrift, IV. S. 293 flg. Snorre eller hans Hjem-
melsmand har, aabenbart ved en Misforstaaelse, ladet Vendernes ene Afde-
ling tåge hele den lange Vej omkring Hisingen i Stedet for om den lille
Gulls.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free