Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770 Harald Gille.
\
\
dsbe, arbejdede endog paa Christendommens Udbredelse. og dode ikke ferend
henved 1152^). De fleste af Fangerne fra Norge hrnslcrbte imidlertid deres
svrige Tåge som Trcrlle i Vendland. Enkelte bleve loskjobte og vendte til
bage til Norge, mm ingen af dem kom til den Velmagt, som fsr. Konge
helle opbyggedes vel igjen, men naaede aldrig mere sin forrige, desvcrrre
kun alt for kortvarige Glands^).
78. Lendcrmandsvcrldet under Harald Gille. Sigurd Elcmbedjakn. Kongens
Drab.
Om Kong Harald Gilles Virksomhed i Landet ncrvnes der saa godt
som intet. Deels var hans Regjering for kort og urolig til at han kunde
udrette noget synderligt, deels var han af indskmnkede Aandsevner, og
l) Barthold, Gesch. von Rugen und Pommern, 11. 117. 144.
l) Harald Gilles Saga Cap. 10, Snorre Cap. 9. Kongehelle kaldes i den af
et Vjevidne forfattede Bestrivelse over et af fornemme Daner i Aaret 1 191
foretaget Korstog kun »<:ivil«tul»" d. e. en liden By" se Langebek, Ber.
rer. v»n. V. S. 351. — Hvad for evrigt den hele Beretning om Byens
Indtagelse og Ddelaggelse angaar, da maa man stedse have for Vje, at den,
som allerede antydet, vasentligt maa grunde sig paa Meddelelser, som Snorre
Sturlasssn 50 Aar derefter fik af sin Fosterfader lon Loftssen, der flildrede
ham, hvad han deels selv havde oplevet, deels senere erfaret af Andreas
Prest. Et og andet kan vel saaledes vare overdrevet eller falskt opfattet.
Morkinfiinna, der, som det nedenfor vil sees, enten er forfattet af den sam-
tidige Erik Oddsssn, eller stetter sig til hans Beretninger, navner intet om
Sagen, med mindre det stulde have varet paa det nu manglende Sted, hvor
Sigurds Ophold i Jerusalem omtales, thi der for det meste stemmer
med Morkinskinna, omtales den der i forbigaaende. Det siges nemlig om
Sigurds tvende Lester for at faaKors-Relikvien: noget af dette holdt han,
thi Tienden fremmede han; men det andet Leste bred han, hvilket kunde have
varet ham til stor Ulykke, hvis Gud ej havde forekommet den ved Jartegn;
han rejste en Kirke ved Lands-Enden, og satte Korset der nasten under he-
denske Mands Vold, hvilket siden viste sig; han troede at det stulde tjene
Landet til Forsvar, men tvert imod, thi Hedninger kom did, brandte Kirken,
toge Korset og Presten, og ferte begge bort, men siden kom en saa stor Hede
over dem, at de troede at brande, og forferdedes derover, som et Varsel.
Men Presten sagde at Heden kom af Guds Valde og det hellige Korses
Kraft, og da satte de baade Korset og Presten til Lands i en Baad. Men
fordi Presten ej fandt det raadeligt, anden Gang at udsatte det for den
samme Fare, flyttede han Korset hemmeligt nord til St. Olafs Helligdom,
hvor det ifelge Eden stulde vare, og hvor det nu er siden den Tid." —
Aaret, naar Angrebet stede, angives udtrykkeligt til 5 Vintre ester Sigurds
Ded", altsaa 1135. Thormod Torvessen (111. S. 507) har imidlertid villet
henfsre det til Tiden fer Magnus’s Fangenflab 1134, siden Korset omtales,
som Magnus ester Fyrileivstaget fsrte hos sig; men han gaar ud fra, at
Korset ikke senere blev sundet, hvilket er urigtigt; navnligen giver
som han ej kjendte, her god Oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
