- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
772

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

772 Harald Gille.
skulde verre. Kongen foreslog det nye, med Pell betrukne Hynde, som hun
sad paa. Viskoppen fik det, og Kongen gav ham ligrledrs sit eget, der
var Mage dertil. Vordkarret, der vejede 8 Merker, blev siden gjort til
en Kalk for Skaalholts Kirke, og af Hyndernrs Betrcrk gjordes Chor
kaabrr’). Overhoved, siges der, var Kongen gudfrygtig, gavmild og stor
findtt mod sine Venner 2). Det Lsfte, han aflagde strax fsr Angrebrt paa
Magnus i Vergen, at ville opfore en Kirke til St. Olafs Mre der i
Staden, hvis han sejrede, opfyldte han vistnok, skjent det ikke udtrykkeligt
omtales ; Kirken, den saakaldte Dlafskirke paa Bakkene, der laa netop i
det Bakkeheld over Vyen, hvor han trcrngte frem mod Magnus, omtales
nemlig i Aaret 11813) som en af Byens Kirker paa en saadan Maade,
at man kan ste at den da ikke nylig har vcrret opfort, og det bliver der
for det rimeligste at antage den i det mindste paabegyndt, om end ikke al
deles fuldfort. af Harald Gille.
Harald fik ikke lange fryde sig ved Vnebesiddrlsen af Norges Trone.
Det farlige Erempel, han selv havde givet paa, at en hidtil übekjendt
Mand kunde optrcrde som Kronprcrtendent, og drive sin Fordring igjennrm.
maatte nsdvendigviis friste andre crrgjerrige Mcrnd til at prove sin Lykke
paa lignende Maade, og vi ville i det folgende ste, hvorledes dette blev
mere og mere almindlligt. Den fsrste, der efter Harald selv traadte frem
af Dunkelhedrn med saa store Fordringer, var Sigurd Slembedjakn.
Hans virkelige rller foregivne Herkomst, og den temmelig indgribende, men
kortvarige Rolle, som han spillede paa Orknserne, under Stridighederne
mellem larlerne Paal og Harald, er allerede ovenfor omtalt^). Forviist
fra Orknoerne af Paal Jarl formedelst Thorkell Fostres Drab. vendte
han atter tilbage til den skotske Kong Davids Hof. opholdt sig hos ham
i halvtredie Aar, og oeeltog med Udmerkelst i flere af hans Krigstog, sand
synligviis mod Angus Mac Heth, Jarlen i Moray, en Wtling afKong Lulach,
der gjorde Fordring paa Kongetronen, men faldt i et Slag mod Kong David
i Aaret 1130^). Skalden Ivar Ingemundsssn, der har besunget hans
Harald Gilles Saga Cap. 16, Snorre Cap. 12.
) Hungrvaka, I. e.
’) Sverres Saga Cap. 40.
") Se ovenfor, S. 682.
’) Se herom isoer Melrose-Annalerne ved 1 130, og Fordun, V. 42, VM. 2.
Man har neppe Valget mellem noget andet af Davids Krigstog, end dette,
thi de svriae, som han forte, navnlig mod England, falde senere. At Sigurd
virkelig tjente til Felts under David, er utvivlsomt af Ingemunds i Mork-
instinna (kol. 32. b.) citerede Verk. Ingemund siger ligeledes at han efter
Thorkells Drab opholdt sig hos David i fem Halvaar eller 2’/, Aar, og
Morkinssinnas Text tilfsjer, at han efter Slaget ved Staur drog til Rom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free