Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
785
Danerne opbrcende Oslo.
op til Fors Kirke paa Raumarike hvor det forblev i 3 Maaneder.
Thjoswlf gjorde en Stund Holdt et Stykke ovenfor Vyen, og nogle af
Danerne forfulgte ham, med Kongens Stavnbo Mskil i Spidsen. Thjost
ulf vendte sig, og stsd en Vroddpiil imod ham, saa heldigt, at den gjen
nemborede hans Strube, skjsnt denne var det eneste bare Sted paa hans
Legeme^ alt det ovrige var bedcrkket med Brynje. Thjostulf fortsatte der
paa Vejen op til Raumarike, hvor han om Natten samlede alle de Folk,
han kunde faa fat paa. Imidlertid lod Erik sine Folk plyndre Vyen- )
og siden satte Ild saavel paa Hallvardskirken som paa mange af Byens
Huse, saa at den aldeles tagdes i Aske. Om Morgenen kom Thjostulf
tilbage fra Raumarike, betydeligt forsterket, og Erik fandt det raadeligst
at begive sig bort. Han ssgte vel at komme i Land paa flere Ste
der i Ncrrheden, men forgjeves, thi overalt traf hau Lendermcrnd til For
svar. Hvert af disse uheldige Landgangsforssg kostede ham fem, sex
eller flere af hans Folk. Han vendte derfor tilbage til den sydsst
lige Teel af Viken, hvor han under Opsejlingen havde sundet min
dre Modstand. Men da han vilde lebe md i Hornboresund ’),
traf han der Aamunde Gyrdsssn med Kong Inge og en betydelig
’) Dette kan enten vcere Fors Kirke paa Blaker, den nuvcrrende Blaker-Kirke,
eller den Kirke, der for Reformationen stod paa Gaarden Fors eller Fos i
nuvcerende Holter Anner til Nannestad. Aarsagen, hvorfor man ej satte
Skrinet md i en ncermere Oslo beliggende Kirke — thi paa den Tid vare
vistnok de fleste nuvcrrende og flere af de nedlagte Kirker paa Raumarike
opbyggede — maa have vaeret den, at man ej troede det i Sikkerhed saa ncer
ved Vyen. Under disse Omstcendigheder bliver det fandsynligt at antage den
sidst ncevnte Fors Kirke, som desuden var indviet til St. Olaf, Hallvards
Frcende, for den, der i Sagaerne menes. Ivfr. Munthe i Aalls Snorre 11. S. 155.
2) Dette siges udtrykkeligt hos Saro, S. 662.
>) Dette er Sundet eller rettere Sundene mellem den nu saakaldte store Hom-
bor-V (fordum Nurnbn,»), og Horneen. samt Fastlandet, i Kvilde Sogn i Baa-
huuslen lige indenfor Vederserne. Nogle have antaget det for at vcere Hombor-
fund, der ogsaa kaldtes Nornburuzunch i Eids Sogn, omtrent halvvejs mellem
Lillesand og Grimstad. Men at det ej kan vcere dette, skjsnnes deels deraf
at det laa ude af Eriks Vej, deels deraf, at Fagrstinna Cap. 257 lader
Erik drage fra Oslo hjemover sydefter Landet", hvilket ej var Talemaa-
den, naar det gjaldt Agder, fremdeles deraf, at Aamunde Gyrdsson, der
havde samlet Tropper og laa i Sundet, ej horte hjemme i Agder, men i
Ranrike; og endelig at Stedet ncrvnes i Fleertal (Nni-ndnl-uZunsum), hvil-
ket paa Grund af dets Bestaffenhed altid var brugeligt om Homborsund i
Ranrike (se Haakon Haakonsssns Saga Cap. 156, Flatsbogens Lcesemaade,
hvor der ogsaa staar i NurnlioruBun6uin, og hvor der ingen Tvivl kan vcere
om at der handles om et Sted paa BaahuMens Kyst), medens derimod
Sundet ved Eid i Agder ncrvnes i Enkelttal (i Nolnbolusunlli), se Haakon
Haakonssens Saga Cap. 71.
Munch, Det norfie Folls historie. I. >» sli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
