Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Sigurd Slembedjakns Dod.
paa knuste de hans Rygrad med en Stok, ficrbte ham til et Trce og
hcrngte ham. Under alle disse Piinsler viste han den utroligste Standhaf
tighet». Gt Ojemdne!) har berettet, at Wnsierne ikke lode til at gjere
sterre Indtryk paa ham, end paa en Stok eller Steen. Det ansees ellers,
heder det, for Beviis paa den stsrste Kjekhed og Standhaftighet», naar man
under saadanne Piinsler taug stille, eller kun krympede sig lidt; men Sigurd
talte, og det saa roligt og ligegyldigt, som om han sad ved Slbcenken med
sine Venner; hans Rost var hverken hsjere eller lavere eller mere skjel
vende, end scedvanligt. Han svarede kun ellers faa af dem, der talte til
ham; men han sang en Psalter under Piinsterne ; stundom faldt han vel i
Afmagt, men naar han kom til sig selv igjen, begyndte han hvor han slav,
og bad for sine Fiender. Og da han var dod, vare alle, baade Venner
og Uvenner, enige om, at ingen Mand havde vceret dygtigere i alle Maa
der end Sigurd, saa vidt de kjendte til, men at han kun ikke havde hast
Lykken med sig. Dette var et sandt Ord, thi havde Sigurd sejret, vilde
han vel, efter Tingenes almindelige Gang, have staaet i Historiens Aarbe
ger som den, der havde Retten paa sin Side. Men han var uheldig, og
stempledes derfor som’ en Bedrager. Imidlertid spores der umiskjendeligt hos
Sagaskriveren en vis Sympathi for ham, der vel maaskee kun er opstaaet
af Beundring over hans Standhaftighet» og Dsdsforagt, men dog ogsaa
kan have en dybere Grund. Den danske Historieskriver Saxo siger lige
frem: «lykkelige vilde i Sandhed Religionens Tjenere verre, om de gik
Dsden imsde med det Sind, hvormed denne Krigsmand saa den under
Ojnene. Det kan gjerne virre, at han var rcenkefuld, at han forstyrrede
sit Fedrelands Fred, og paafsrte sine Medborgere Krig, men hans Kjek
hed burde dog, selv af hans Fiender, vcere bleven lennet med Tilgivelse.
Men de hevngjerrige Mcrnd tcrnkte mere paa at gjengjelde dem selv til
fsjede Fornærmelser, end at hcedre Tapperhedsprover hos andre"
Gj engang Sigurds dsde Legeme fik vcere i Fred. Man hug Hove
fulgt, siger nemlig: Bidan klulu heil- Bvsld 011, 2uFO hann ur klæfcum si-
num, ok hyddu hann med svarfcsvipum o. f. v. D. e. siden klsvede de
Svord (Skind meb Håar paa), o: stare de Sceber i Remme, siengede Kloe-
derne af ham, og hyede (hudstrsge) ham med Svordsveber (d. e. Svsber
indrettede af hine Remme) o. s. v. De vidtlsftigere Sagaer forståa der-
imod jjklufu heil- svori" som om det jfulbe betpbe de fløcebe eller ftcen=
gede hans Hovedhud op", og tilfsje endog ni hofbi" d. e. i Hovedet"; der-
af faa de ud, h^ad de og tilfsje, at man ferst vilde flåa ham levende, men
maatte opgive det, da han strar begyndte at blsde for sterkt.
l) Den nys ncevnte Hall Thorgeirsssn. Ogsaa Ivar Ingemundssen bevidner i sit
Vers, der som soedvanligt citeres i Morkinffinna, at Sigurd sang Psalter
under Piinsierne. Det samme fortceller Saxo.
-) Saxo. S. 789.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
