Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804 Inge, Sigurd og Eystein Haraldssonner.
Pinga-Orms crldste Son. Hans Fader, Kong Magnus’s Fosterfader,
var paa denne Tid sandsynligviis dod, thi han maa allerede ved Magnus’s
Ophojelse paa Tronen have vceret en meget gammel Mand. Han havde,
som ovenfor ncrvnt vceret to Gange gift, begge Gange med Detre af
de fornemste Slcrgter. Hans ferste Hustru var nemlig Ragnhild, en
Datter af Skule Tostigsssn paa Nrin; hans anden, der ligeledes hed
Ragnhild, var Sveinke Steinarssens Datter. Agmund Dreng var sed i
hans ferste Egteskab. En Sen af hans andet Ggteskab var Erling, der
paa denne Tid endnu var ung og lidrt anseet i Sammenligning med Ag
mund, men siden opnaaede desto sterre Magt og Anseelse. Fra den Tid,
da Inge var kommen under Agmund Drrngs Varetcrgt, synes Vergen el
ler i det mindste Gulathingslagen en Tidlang at have vcrret saavel hans,
som Moderen, Dronning Ingerids, fornemste Opholdssted Der tales
ikke om at hun havde Bern i sit Egteskab med Ottar Birting; men der
imod havde hun efttr hans Deo, letfcerdig. som hun fra Ungdommen hav
de virret, en Sen med en vis Ivar Sneis der fik Navnet Orm, sj
ensynligt efter Agmund Drengs Fader Kyrpinga-Orm, der maaskee just da ny
lig var ded, eller i hvis Huus hun maaskee har fedt Senncn til Verden !
under alle Omstcrndigheder et talende Tegn paa, at saavel hun, som Kong
Inge da stode under Agmund Drengs Beskyttelse. Siden egtede hun
Arne paa Stodreim i Nordfjord, som derfor kaldtes Arne Kongsmaag
der havde meest at sige hos Kong Inge; da det imidlertid i Kongesagaerne
heder, at Erling var Ildet anseet saa lcrnge Agmund levede, det vil sige i
Sammenligning med ham, fremtrceder Agmund fslgelig som den egentlige
Regent.
») Se ovenfor S. 456, 457. At Orm maa have voeret en meget gammel
Mand omkring 1142, skjennes deraf, at han kunde have varet gift med en
Datter af Skule Tostigssen, der allerede var voren i det mindste i 1060, og
hvis Datter neppe kan voere bleven senere gift, end i 1090. Agmund Dreng
var saaledes rimeligviis fod omkring 1095. Ogsaa Sveinke Steinarsssns
Datter kunde, for Faderens Alders Skyld, vare sod omkring 1070 og gift
1090, men hun maa dog have vceret yngre, thi Erling, der selv ej blev gift
fsrend i 1 155, kan neppe have vcrret fsd fsr 1125.
2) Saaledes i Orknoyingasaga I. e., ved 1150, 1151.
’) Denne Ivar Sneis omtales ellers ikke anoensteds; i Morkinskmna kaldes
han Ivar Sveinsssn, hvilket vel kun er en Skrivfejl. Af Tilnavnet skulde
man fristes til at gjette paa, at han har voeret en Ssnnessn af him Len-
dermand Sigurd Sneis, Ragnvald Jarls Froende, som faldt i Slaget ved
Anglesey 1098. Maaskee han var en Son af den ovenfor omtalte Sal-
mund, Sigurds Sen.
4) At Stodreim er det samme som det i Diplomerne oftere under Formen
Stofrheim forekommende Herresoede i Nordfjord, nu Storeim, er beviist af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
