Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
Kongernes indbyrdes Forhold.
Sigurds og Skjaldvars Son, der rimeligviis ogsaa efter Faderens Dod
beholdt Finneferden, var den mcrgtige og meget afholdte Nikolas Skjald
varsson, som han oftest kaldtes efter sin hojbyrdige Moder. Det er
allerede ovenfor ncrvnt, at Skjaldvar var en Datter af Brynjulf Utvalde
den yngre paa Vetteland i dennes Ggteskab eller Forbindelse med Mag
nus Varfods Moder Thora. Saalcdes vare disse to mcrgtige Wtter,
den steigskc paa Haalogaland, og den vettelandske i Nanrike, paa det nsje
ste forbundne med hinanden. Ved sit senere Giftermaal med Jarlen Paal
Thorfinnssons Datter Thora, kom Brynjulf -ogsaa i Forbindelse med den
orknoiske larle-Wt. En Ssn af dette Egteskab var Lendermanden
Halldor BrynjulfssssN, der llvede paa den Tid, hvorom der hrr hand
les, og var gift med Sigrid, Dag Ellifssons Datter. En anden Datter
af Dag, Gyrid, blev, som det synes, omkring 115 Ngift med Kong Ingcs
Fostbrodrr Gyrd Aamundsson.
84. Kongcrne, dcrcs Charaktttr, Udstrnde, og Flimilirforhold.
Saa noje forbundne med hinanden vare altsaa fremdeles Lendermands-
Mtterne i Landet. Da Kongrrne optraadte selvstcrndigt, eller i det mindste
hver for sig — thi Kong Inge kan vrl ikke nogcnsinde i egentlig Forstand
kaldis srlvstcrndig — siuttede hine Wtters Medlemmer sig til den ene eller
den anden af Kongerne, efter ft’m Familieforhold, lokale Interesser, eller
andre personlige Omstcrndighrder nudfsrte. Sterst Tilhcrng havde bog
Kong Inge, deels fordi han var egtefod, og derfor betragtedes som hojbyr
digrre end Brodrene, decls fordi han, som det udtrykkcligt siges, lod
Lendermcrndene weest raade med sig, og derfor blrvmeest yndet af dem’).
Heraf skulde man formode ac Eystrin og Sigurd, hvad ogsaa deres rin
gere Herkomst gjorde rimeligt, sogte sin Stotte blandt de lavere Klasser,
og at dervrd allerede i drres Tid Spiren vaktes til den Kamp til det
Wcrste mellrm LendlNnands^Aristokratiet og den ringrre Drel af Folket,
som rasede ved Aarhundrrdrts Slutning. Man sinder ligeledes. at det
iscrr var Mtterne i Gulathings-Lagen og Viken, der siuttede sig om Inge,
medens derimod Wtterne i Thrsndllagen mere synes at have holdt sig tll
Sigurd, maaskee fra fsrst af alene fordi han var opdragen drr. Det vi
ser sig ogsaa i det folgrnde, at Lenderinands-Aristokratiet fornemmelig
havde sin Stette i Gulathingslagens og Vikens Wtter, medens Thrsn
derne derimod for det meste holdt sig til det andet Parti. Kong Inge
beskrives som overmaade smuk af Ansigt, med tyndt, krollet, guult Håar,
men han var, som allerede ncrvnt, en Krobling. med en Knude eller Puk
’) Orknsyingasa^a S. 258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
