Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814 Inge. Sigurd og Eystein Haraldsssnner.
var Biskop Johannes af Glasgow *). ©trar gik Jarlen ham (trbøtigt
imsde, bod ham oelfommen, lot (jam ta^c Plads i sit eget Hojsa-de, og
gjorde fetu Opvartinng forn Skutllsvrnd. Han ncrvnte imidlertid ikke
strax noget um, hvad hans egentlige farende var, men rejste den folgende
Dag, ester at have holdt Messe om Morgenen, videre nortefter til Biskop
Villjam J)aa @^ttéø. Ter forble» han et Par Dage for, som man feer, at
sikre sig Villjams og andre formaaende Mcrnds Bistand, og begav sig
derpaa, ledsaget af Villjam, Svein Asleivsson og en Dccl andre Stor
mænt, d. I<»de Dag luul (3de Jan. ! 139) tilbage til Jarlen, for hvem
han nu foredrog sit Anliggende. Han begyndtr med at underrette ham om en
Aftale, der skulde voere sluttet mrllem Svein Asleivsson og Maddadh Jarl,
at Harald, Maddadbs og, Margretrs Son, stulde have Halvdelen afOerne med
larlsnavn, dog under Nagnvalds Formynderskab og saalcdes at Ragnvald
endog skulde raade, efter at Harald var bleven t*ofen, hvis han var af anden Me
ning, end han. Svein Asleivsson bevidnede, at tet forholdt sig saaledes;
vi have allerede tidligere sert. hvorledes han havdr fortalt en Historie om
at Paal Jarl skulde have overdraget fine Nettigheder til Harald; usand
synligt er det heller ikke, at en saadan Aftale virkelig var truffen mel
lem Svein, Maddadh og Margrete under deres hemmelige Forhandlinger,
men Svein havde dog i alle Fald ingen Net til at disponere over Orkn
oerncs larldsmme; han hadde desuden, forn ovenfor viist, givet Ottar
Jarl et lignende Lofte med Hensyn til Haralds Son Erlend, og ingen af
disse indbyrdes stridende Lofttr kunde saaledes have stort at vetyde.
Ragnvald vovede tog ikke at afslaa de af saa mange mcrgtige Mcrnd un
derstottede Fordringer til Haralds Bedste, iscer ta de fremsatte Betingel
ser vare bedre, end man maaffee efter Omstcrndighederne kunde have ven
tet. Der berammeteé saaledes et Mode til fsrst fommente IBaar, i gan»
gefasten. paa Katanes, hvor Sagen ncrrmere skulde afgjores, og hvor ri
meligviis ej alene Ragnvald og Biskop Johannes saa vel forn den unge
!) I Orknsyingasaga S. 230., hvor dette fortlllles, kaldes han lon, Biskop
af Atjskle (Athole), men da der paa denne Tid kun var en eneste Bistop i
Skotland af Navnet Johannes, nemlig Johannes af Glasgow (1121 — 1147),
maa det vaere denne, der brugtes som Underhandler. Johannes var en for-
trolig Ven af Kong David, og havde allerede tidligere, nemlig i 1 125, vceret
vrugt af ham som Gesandt ved Pavehoffet. Se Blut>liB, kuntiss.
Nbni!-. hos Twysden, S. 1719, jvfr. Simeon af Durham og Johannes af
Herham sammesteds, S. 245, 276. Da Jarlen i Athole var, som vi have
feet, en noer bestcegtet Frcende af Kongen, bliver det saaledes let at forståa,
hvorledes ogsaa Maddadh og Margrete kunde bruge Biskoppen som Underhand-
ler, og derved forklares ogsaa desto bedre den store TErbodighed, Ragnvald
viste ham. Rimeligviis havde han ogsaa Fuldmagt af Kongen til at tilbyde
Ragnvald Forleningen med Katanes paa Haralds Vegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
