Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838 Inge, Sigurd og Eystein Haraldsssnner.
mundens sterre Hojde netop var til Fordeel for Angriberne, thi naar de
lagde sig klods md paa den, vilde alle de Vaaben, som stedes eller kastedes
derfra, for det meste falde udenfor Langskibene. Man kunde i alle Fald
vove et Forssg; mislykkedes det, kunde man jo lcegge bort igjen, thi T
ro
munden var for tung og langsom til at kunne forfolge de norske Lang
skibe. Dette", sagde Jarlen, er talt som det anstaar en Mand, og efter
mit Onske; nu vil jeg give Befaling til at enhver ruster og hcerder sig
til Kampen paa det bedste, siden lcrgge vi til, og viser det sig da, at det
er christne Kjobmcrnd, kunne vi jo slutte Fred med dem, men er det Hed
ninger (Mohammedanere), som jrg antager, vil den almcrgtige Gud nok for
unde os Sejr. Af det Bytte, vi faa, ville vi love at skjenke den 50de
Dccl til Fattige". Derefter gav Jarlen Befaling til Angret», og bestemte,
hvorledes enhver skulde lcegge til. T>a de paa Dromunden saa Nordmcrn
dene ncerme sig, toge de kostbare Stoffer frem, og viiste Nordmcrndene
dem med Raab og haanlige Miner, som om de, trygge ved deres store
Skib, endog vilde opegge dem til Kamp. Ragnvald lagde sit Skib agter
ved Styrbord, Erling agter ved Bagbord, lon og Aslak paa hver sin
Side forud, og de svrige miotskibs paa begge Sider. Dromunden var
saa stor, at alle ni norske Skibe fik Plads omkring den. Den var saa
hoj, at Nordmcrndene ej kunde naa Bescrtningrn med deres Vaaben, me
dens denne oste smeltet Veg og Svovel over. Nordmcendene ; men det gik
ogsaa, som Erling tMde sagt, at Vaabnene fra Dromunden mestendeels faldt
udenfor Langskibene. Da der imidlertid paa denne Maade ikke kunde ud
rettes noget, lagde Viskoppen fra med tre Skibe i Vueskuds-Vidde; der
fra lod han Bueskytterne underholde en stadig Pileregn paa Tromunden,
hvis Blscrtning derfor paa denne Kant fik nok at gjore med at dcekke sig,
og ej gav Agt paa, hvad de Nordmcrnd foretogc sig, der laa lige neden
under. Her lod Ragnvald imidlertid sine Mcrnd tåge Drer og hugge sig md
i Siden paa Dromunden, hvor der var mindst Icrrnbrstag. Paa de ev
rige Skibe fulgte man hans Exempel. Audun rode, Stavnbo paa Er
lings Skib, var dristig nok til at lade sig loste op paa Stokken af et
uhyre Anker, der hang ned fra Tromunden. medens Klom var haget fast
i Skibsbordet oventil. Han fik flere op til sig, saa mange Stokken kunde
rumme, og de bearbejdede nu Dromundens Side med deres Orer saa iv
rigt, at de inden foje Tid havde faaet en Aabning, stor nok til at man
godt kunde gaa md gjennem den. Folkene paa Jarlens Skib havde lige
ledes skaffet sig en Aabning paa deres Side, men lcrngere nede. Man
stred derfor til at entre. Erling og hans Mcrnd kom md i de ovre, Jar
len og hans Mamo i de nedre Ruin, og der begyndte en blodig Kamp.
Besottningen paa Dromunden bestod af Saraccner, dog var der og mange
Vlaamcrnd eller Negre, sandsynligviis de andres Trcrlle. Erling fik, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
