Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844 Inge, Sigurd og Eystein Haraldsssnner.
T>a Kong Sigurd og Geirsteins Ssnner fik dette at vide, bleve de heel
opbragte, og denne Gang negtede han dem ikke lcrnger Understottrlse til
at angribe ham. Te droge oster i Viken, og overfaldt ham i Tunsberg
om Julen, i den Tanke at han da var mindst belavet paa Ufred; men
han havde dog faaet Nys om deres Forehavende, og mudtog dem med
en saa overlegen Styrke, at de med Skamme maatte flygte, og atter vendte
tilbage til Kongen. Siden ester fik de spurgt, at Gregorius skulde til et
Gilde hos sin Svoger — hans Navn angives ikke ’) — ; de skyndte sig
at komme ham i Forkjobrt, drcrbte Mcrndene paa Gaardrn, og gjorde sig
selv tilgode med Gjestebudskosten, alt sammen uden at Gregorius fik det at
Vide. Men da han kom sejl> nde md til Gaarden, der laa ncrr ved Våndet,
merkede han Uraad ved at see saa mange Folk forsamlede, lagde md til et
Nes lamger ude, og loklede derved Fienden til at forlade Gaarden og
drage ham imode; Gregorius undveg dem, skyndte sig med sine Folk
op paa Gaardrn for dem, og forsvarede sig nu, dcrkket ved Huftbygnin
grrne, saa godt, at Angriberne ganske bleve slagne, ester at begge Brø
drene vare faldne for hans egen Haand. Men han fandt det nu ogsaa
raadrligst at begive sig lil Kong Inge og give sig i hans Beskyttelse.
Der opstod nu. heder det. saadant Vlnskab mellem ham og Inge, at han
fra den Tid blev Kongens fornemste Stotte. For saa vidt man ganske kan
stole paa denne Beretning c>g disse Begivenheter saakdes virkelig have
sundet Sted, maa de rimrligviis henfores til Tiden medens Agmund Treng
cndnu levrde, saaledrs at Grrgmius endnu inden dennes Tod var bleven
Kongens erklcrrede Anblmg, og derfor strax var rede til at trcrde i hans
Sled. Thi hvis ikke Erling skatte, som vistnok bttr.’gtede sig nærmest
hertil, allerede ved sin Hjmikomst havde sundet ham i saa fuldstcrndig Be
siddelse af Magten, at det ikke engang kunde nytte at fmsege paa at for
trcenge ham, vilde han neppe havde sundet sig i at han eller nogen anden
gik ham i Vejen, saa meget mere som vi as det fslgmde tydeligt kunne
grebne og bundne ; thi ellers vilde de vistnok have flyglet, og ikke oppe-
biet Straffen. Men dette Sted, som saa mange andre i denne Fortcelling,
er heel besynderligt, og bidrager til at gjere den mistocnkelig.
’) Det kan ikke have vceret Gyrd Aamundesssn, der var gift med Gregorius’s
Syster Gyrid, thi han blev fsrst drabt 1159, heller ikke hans anden Svoger
Haldor Brynjulfsson, drcrbt 1160, endnu mindre synes det at have kunnet voe-
re Ihrenderen Kaare Saressen, gift med hans 3die Syster Borghild.
°) Den findes alene i Morkinffinna, sc.l. 36 ». b.; samt Begyndelsen af den
aller sidst i Hvad der isaer gjsr den mistcenkelig, er den Omstomdig-
hed. at Gyda. der som Ragnhilds Syster maa have vccret en Datter af
Skofte paa Giske, intet andet Steds omtales, og det heller ikke synes rime-
ligt, at hun ej fornemmelig skulde have bedet sin magtige Broder Paal om
Hjelp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
