- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
853

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

853
Forlig mellem larlerne Ragnvald og Erlend.
delse, at bekvemme sig til et Forlig, hvorved Haralds, der nersten kunde
kaldes hans Fostersons, Rettigheder ganske opoftedes. Men han havde
intet andet Valg, naar han ikke selv vilde opgive sine Fordringer. At
han fremdeles havde Forkjcrrlighed for Harald, og benyttede den forste
Lejlighed, der tilbod sig, for igjen at forbinde sig med ham, vil i det sel
gende blive viist
89. Kirkelige Forhold. Nye Klostre. Norge faar sin egen Erkebiskop.
Under alle Uroligheder, som fandt Sted saavcl i som udenfor Riget,
men hvori dog Folket selv endnu ikke synderlig tog Dccl, havde den nor
ske Kirke gjort langsomme, men sikre Skridt til sin fuldstirndige Organi
sation paa en national Grundvold, uafhcrngig af anden fremnud Myndig
hed end Pavens egen, og til Udvidelsen af sin Magt. Ligesom det for
hen var den bremiske Erkebiskops Hofhrd, hvilken den norske Gejstiighed
sogte at unddrage sig, arbljdede den nu paa at emancipere sig fra Erke
biskoppen i Lund, og det var, som man tydelige nok kan see, fremdeles
den hyppige Forbindelse med England, og den engelsk-nordmanniske Gejst
ligheds Indflydllse, der dannede en Modvegt mod det danske og tydske
Kirkeherredsmme, og gav den norske Gejstligheds Uafhcrngighedsaand en
ydre Stette. Det er saaledes allerede paapeget^). hvorledes Stavan
gers, og sandsynligviis Bergens Biskopsstol efter al Nimelighed stod i den
Mjeste Forbindelse med Konventet, i Winchester. Vi finde ikke sjelden
Prester i Norge ncrvnte, der enten udtrykkeligt siges at verre engelske af
Fodsel. eller i det mindste bssre engelske Navne Ter stiftedes ogsaa
firre Klostre, om hvilke det er aldeles vist, at de aller forst grundlagdes af
engelske Munke. St. Michaelsklostret i Bergrn, ellrr som det almin
drligviis kaldes, Munkelivs.Kloster, og dets Oprettelse ved Kong Ey
l) Orknsyinga Saga S. 34N. De ovenwr anforte Dagsangivelser findes alle
i Orknsyingli Saga, og hvad Aarstallene angaar, henvise vi til S. 832,
833 Note.
’) Se ovenfor, S. 609, 610, 616.
») Saaledes hed f. Ex. den Prest i Alvidra, som tog sig af Haavard, Ragn-
vald Jarls Staldbroder, Richard, aabendart et engelsk Navn (se nedenfor
S. 689); den Prest, hvilken Kong Sigurds Morvrsdre lode mishandle,
hvorom Legenden fortceller (se ovenfor S. 812), hed ogsaa Richard og siges
udtrykkeligt at vare engelss af Fsdsel. Biskop Reinald af Stavanger var
ligeledes, som vi have feet, engelsk, og hvad den Arnald angaar, der blev
Biskop i Grenland, synes hans Navn i det minsste ikke at vare norstt, man
maa masten formode, at han var af engelsk eller nordmannisk Herkomst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free