Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859
Forssg paa at gjenoprette den bremiste Grkestols Overhojhed.
Grkebiffop Asser i Lund og de ovrige danske Viskopper ikke viste ham den
tilbsrlige Lydighed som Metropolit ester crldre Privilegier as Paverne, Gregor
(IV). Sergius (II). Leo (IV), Benedikt (IX), Nikolaus (II). Hadrian (II),
havde saavel hans Forgcrngere Calixtus og Honorius, som han selv formanet
dem til at vende tilbage til Lydighed mod den hamburgske Kirke, eller, om
de troede at have nogen rrtmcrssig Grund til at undorage sig derfra, befalet dem
i saa Fald, desangaaende at henvende sig til det apostoliske Scrde ’). Men
de havde ringeagtet de apostoliske Befalinger, og hverken indfundet sig eller
havde sendt Svar. Og for at ingen skulde drage Fordeel af sin Trodsig
hed, underkastrde han derfor med Kardinalernes Naad saavel den lundske,
som de ovrige danske Biskopper atter under den hamburgske Erkebiskops
Hojhed. Overeensstemmende med de oven ncrvnte Pavers Privilegier, og
ifolge Kong Lothars Bsn, bekrcrftede han saaledes Adalbero, og ved ham
den hamburgske Kirke, i Metropolitanhojheden over Danmarks, Sveriges,
Norges, Farrias, Grenlands, Helsinglands, Islands, Skridfinnelands, og
Slavernes Kirker. Det er charakseristiskt nok, at han her netop forbi
gaar Paschalis 11. der havde oprettet Erkebiskopsdsmmet i Lund. Det
synes ogsaa, efter Pladsen at domme, hvor han ncrvner Farria, som om
han nu forstaar det om Fcrroerne, hvor der imidlertid var oprettet en
egen Biskopsstol, medens Navnet i hine crldre Tider betegnrde Helgeland,
som da en Stund havde sin egen Biskop. Den anden Vulle er udstedt
til den daværende danske Kong Nikolas, hvilken han underretter om den nys
ncrvnte Forfojning, og opfordrer ham til at paasee, at Danmarks Bi
skopprr vende tilbage under deres retmcrssige Overhoved. Den tredie er
henvendt lige til Erkebiskop Asser selv, der paa det indstcendigste opfordres
til Underkastelse under den hamburgske Erkebiskop; den fjerde til en Konge,
der sandsynligviis er Sveriges, eller ogsaa er den maaskee skreven i to li
gelydende Kopier, den ene til Sveriges, den anden til Norges Konge.
Den femte opfordrer Sveriges Viskopper til at erkjende Adalbirt for de
res Metropolit. Til Norges Biskopper findes ingen Vulle, men rime
ligviis have vel ogsaa de modtaget en, siden Norge og dets Skat- samt
Kolonilande udtrykkeligt navnes i den forste Det sees ikke, at disse
’l) Af de her ncrvnte Buller kan visselig Gregors, der i det 9de Uarhundre-
de navner Grsnland oz Helsi,igela!>d, der fsrst christnedes i det Ilte, bctrag-
tes som understukken efter eller paa Adalberts Tid omkring 106(1.
°) Vullerne anfsres paa flere Steder, hos Staphorst, Ilizt. N»mb, Lcel. 6i-
plumnwticg I. S. 532 flg, i Lappenbergs Urkundenduch, I. 133 flg. Liljegrens
Diplomatarium I. I^6 flg. o. s. v. Det er forovrigt ikke mandsynligt, at
Norge og Island have erklceret sig for Anaklet, siden det i Hungroaka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
