Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
Kardinalen drager til Sverige.
han at han stedse skulde v<rre Nordmcrndenes Ven ’). hvilket Loftehan og tro
lig holdt. Vore aldre Skrifter hcrdre ham med Tilnavnet «den Gode" hvil
ket vistnok aNerede strar rfter hans Afnjse blev ham til Teel. Fra Norge
drog han rfter Bestemmelsen til Sverige, for ogsaa drr at oprrtte en Erkestol og
indfsre nyttige Reformer, likesom i Norge. Han skal til den Ende have ladet et
Mode. indrettrt formodentlig paa samme Maade som det norske, sammen
kalde i Linksping men han kunde dog ikke faa sit Hoved-Grcnde ud
rettet. thi Sviarne og Gaulerne kunde hverken enes om. hvo der skulde
opbojes til den nye erkebistoppelige V<rrdigbed, eller om den vordende Er
kestols Scrde. Nikolas indskrcrnkede sig drrfor til at indfore Rumaskat
ten og tilveiebringe et Forbud mod at bcere Vaaben i Vyerne, ligesom i
Norge; han indskcerpede ligeledes Forbudet mod GWiges Giftermaal,
og udgav et Statut, som M hrdrr. om Kirkens Frihed. Men for Pal
liet. som han havdc medbragt for dermed at beklcrde den nye Erkebiskop,
fik han ingen Brug. og han medtog det ved Aftejsrn. Denne harde han
tcrnkt at foretage til Sos, ligesom han var kommen; men formedelst den
sildige Aarstid og det stormendeVrjr forttrak han at lcegge den over Dan
mark, hvor piinligt det end maatle vcere for ham at komme sammen med
Erkebiskop Wskil. der imidlertid var vmdt lilbage fra Frankrige, og som
») Inge Haraldsssns Saga Cap. 22, Snorre Cap. 23.
>) Saaledes paa det foranfsrte Sted (111. 47) af den aldre Frostathingslov,
saa vel som i Fagrskinna Cap. 260.
’) Dette angives af flere, navnlig Lagerbring, 11. S. 115, men, som det synes,
overalt kun efter Johannes Magnus’e, som sadvanligt, upaalidelige Fortcrl-
ling. Sagen er dog iog for sig selv sandsynlig. iscer naar man seer hen
til Kardinalens Fremgangsmaade i Norqe. Om Nikolas’s Foretagender i
Sverige gives der ingen andre bestemte Udsagn, end deels hvad Saio for-
tccller, S. 697, 6W, deels de Antydninger, som indeholdes i Pave Anasta-
sias Skrivelse til Kong Sverke af 28de Novbr. !!54. efter Nikolaus’s
Tiloagekomst. Der indstcerpes Overholdelsen af hans Forskrifter og Statu-
ter om Kirkernes Frihed, om (Presternes) Egtestab, om ikke at berre Vaa.
ben og andre til Folkets Vel sigtende Bestemmelser". Der siges og
(se Manrique Ann. Cist. S. 46) at han stal have givet Nordmomdene
og Sviarne en Katechismus, hvis Indhold siden fulgtes, saa lange Katholi-
cismen vårede. Forholder det sig virkelig saa, kan denne Katechismus
neppe have bestaaet i andet end en kort Opftilling af de fornemste Troes-
lcrrdomme, og i saa Fald er det aabenoart den, der aller ferst findes forud-
siikket den ved Midten af I3de Aarhundrede i Norge for Island udarbejde-
de saakaldte Haakonarbok (Norges gamle Love I. S. 26! Cap. 7) og
som siden er uforandret gjengiven ved Begyndelsen af den nyere norske Lands-
lovs Christenret (Norges gamle Love li. S. 22 jvfr. 192, 306). Hiin Skri-
velse af Anastasias saa vel som en anden af samme Dag til de svenske Biskop-
per, ere aftrykte i Liljegrens Dipi. Bvee. I. 561, 679, men urigtigt henferte
til 1153 (se .InW, kezest» kontiLcum komllnorum, S. 658).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
