Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878 Inge, Sigurd og Eystein Haraldssenner.
Hvad nu for ovrigt deres Valgrettighed angaar, da seer man endog
af det nys ansette, som dog er skrevet i Kronens Interesse, at en saa
dan virkelig har vcrret dem tilstaaet, men at der siden kun opstod Strid
om den Udstrcrkning, hvori Tilstaaelsen var given. Og et temmelig ty
deligt Tegn paa. at Chorsbrodrenc i Nidaros ikke. som man af Stridsskrif
tets Ord skulde slutte, taalmodig fandt sig i at Kongen uden videre ud
ncrvnte Eystein til Erkebiskop, er drt, at skjent denne Udncrvnelse fandt
Sted i 1157, i hvilket Aar Erkebiskop lon dode. blev Gystein dog ikke
indviet forend i 1 159 eller 1 160, og regnede ikke engang stlv sin Tiltrcr
drlse fra et tidligere Aar ’). Der maa saaledes have sundet Under
handlinger Sted, hvorom vore crldre Skrifter intet melde, inden Eysteins
Valg blev befundet gyldigt; og at Chorsbrodrene. eller de, der vare af
anden Mening end Kongen, egentlig bleve de sejrende, seer man der
af, at Eystein selv, ved ej at regne sine Embedsaar fra den kongelige Ud
ncevnelse. derved middelbart underkjender dennes Gyldighed.
Overhoved maa man vel antage. at Erkebiskop lon. der dode alle
rede i 1157, og sandsynligviis ved sin Ophojelse paa Erkestolrn var en
meget gammel Mand. ikke har kunnet udrette synderligt til at bringe de
nye Indretninger i Gang, eller ret at grundlcrgge Erkestolens Magt, men
at dette har vcrret forbeholdt hans Eftrrfolger Eystein. paa hvis Slats
klogskab, Driftighed og Myndighed vi i det folgende ville ser flere Beviser,
og som ved sin Udncrvnelse synrs at have vcrret en Mand i sine bedste
Aar, ligesom han og Horte til en af de formmste Mtter i Throndelagen,
og var beslcrgtet med Kongehuset selv. Vi erfare desuden, som det vil
sees at han nrtop beskjeftigede sig med Planer til at udvide Personalet
ved Erkescrdet, for saa vidt han satte Domkapitlet i Forbindelse med
et Konvent af regulcere Augustinere, i.kke at tale om hans Vyg
nings-Mncr til Kirkens Udvidelse og Forskjonnrlse. Vi erfare ligeledes,
at ogsaa hiin Paal. som Kong Inge drev fra Bergens Biskopsstol,
dog tilsidst kom i Besiddelse af Embedet, som han beklcrdte meget lcrnge,
Hadricin som Stifter af hine tre Archidiakonater. Det vilde have varet en
Skjsdeslsshedsfejl, der neppe kunde begaaes ved den pavelige Kurie, at
omtale en Indstiftelse, der stede ved en Kardinal under en anden Pave, som
foretagen ved Kardinalen, efter at denne selv blev Pave; thi 2Eren for In-
stitutionen tilkom da egentlig ikke ham.
*) Se Indstriften ved det af ham i Domkirkens nordre Flsj indviede Alter,
Schoning, Throndhjems Domkirke, S. 192: altare hoe dedicatum est ab
Augustino urcniepiscnpa, anno primo episcopatus eius .... anno ab
incarnatione domini millesimo centesimo sexagesimo; sexto kal. De-
cembris". Den26Novbr. 1160 falbt saaledes i hans fsrste Aar. Annalerne
regne hans Indvielse deels i 1159, deels i 1160, Sagaen derimot» i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
