- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
881

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

881
Sigurd og Eystein mod Inge.
»
og grebe til Vaaben. Mm han ovcrvandt dem ved et Sted, kaldet
Leikberg ’), og herjede derpaa saa eftertrykkeligt paa Hisinssen. at Oprs
rerne ganske faldt til Fode, betalte store Summer i Boder, og Mede
Gisler til Pant paa deres fremtidige Troskab (1153). Strar ester, maa
skee red Efterretningen vm at Ragnvald Jarl omsider harde tiltraadt
sit Korstog og forladt Orknoerne, gjorde Eystein det allerede ovenfor be
skrevne Tog, paa hvilket han rj alene tvang Harald Jarl til at aflcrgge
sig Lenshylding, men ogsaa herjede langs Skotlands og Englands Kyster.
Kort ester at han var kommen hjem, rejste der sig atter Uenighed mellrm
dam og Sigurd, fordi denne, som det heder, havde ladet drcrbe en as
Kong Eysteins Hirdmcrnd, en vis Harald vikverske, der ejede Huus i
Vergen, samt Presten lon Vjarnesson, der ligrledcs synes at have hort
til Eysteins Hird. Aarsagen hertil angives ej; vi erfare kun heraf, at
Sigurd paa den Tid (Sommeren 1154) opholdt sig en Stund i Vergen,
et Tegn paa, at Agmund Treng da var dod, og at Gregorius Dagssons
V^rlde var begyndt, hvilket ogsaa noksom viser sig as det selgende. Men
det var ikke brlejligt for Eystein og Sigurd, der. som mindre anstede end
Inge, havde fteest Interesser fcrlles. at verre lcrnge i Uenighed med hinan
den. Ter aabnedes Underhandlinger mrllem dem, — rimeligviis fsrst
fra Eysteins Side — ; og de aftalte et Forliasnwde paa Oplandene den
forst kommende Vinter. Tette viser, at Sigurd da maa verre vendt til
bage igjen til Tbrondhjem, siden Modet skulde skee paa Oplandene,
midtvljs mellem Tbrunobjem og Viken, hvor Eystein fremdeles opholdt
sig. Ved dltte Mode kom nu ej alene et Forlig istant» mrllrm dem, men
de havde ogsaa meget langvarige, hemmelige Samtaler, af hvis Resultater
man kun fik saa mrgtt med Vished at vide, at alle tre Brodre skulde
ftmlcs i Bergen dm folgende Sommer. Men det bed og. at de skulde
have aftalt aldeles at berove Kong Inge hans Magt, og alene at tilstaa
ham to eller tre Gaarde med saa meget Gods at han kunde hol
de 30 Mand om sig. da han nemlig, som det hed. ikke havde Helse til
at verre Konge. Tette kom Kong Inge og Grrgorius for Ore. Te
droge til Bergen, for at kumme de andre i Forkjobet, og samlede
mange Folk omkring sig. Der siges for Nesttn ikke, hvor de strar forud
opholdt sig: kun heder det, at de kom nordenfra Gregorius havde
alene for sin Part to Langskibe og over 90 Huuskarle, hvis Fortcrring
’) Leikberg, der ncrvnes i Einar Skulessons Vers derom, Inge Haraldsssns
Saga Cap. 19. har man antaget for Lerby paa Hisingen. Det synes dog
snarere at maatte soges i Romelands Sogn.
°) Inae Haraldssons Saga Cap. 24 Snorre Cap. 27. Nimeligviis have baa-
de Sigurd og Inge opholdt sig i Thrsndelagen.
Munch. Det norske Folks Historie. l. 111. s<)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free