Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
/
Slaget ved Kongehelle.
handle i Samdrcegtighed. Iscrr henvendte han sig til Erling skakke, der
med Nette havde Ord for at verre den krigskyndigste Mand i Hleren, lige
som han tillige var en as de sindigste og klogeste. Erling ytrede nu, vist
nok temmelig uventet, at dm fattede Beslutning var ganske imod hans
Sind, da det under disse Omstcrndigheder forekom ham dumdristig! at vove
et Angreb. Man maatte i saa Fald. sagde han, ro "v ad den stride Elv
strsm; derved vllde tyende af de tre Mcend, som vare i hvert Halvrum, blive
ganske optagne, den ene med at ro, den anden med at beslytte ham; alene
den tredie vilde kunne stride, og paa den Maade blev det kun en Trediedeel
af hele Haren, der kunde benyttes til Kampen. Han bad derfor, at man
vilde udscette Angrevet og give ham Frist til Velcrnkning; inden tre Dage,
sagde han. skulde han have sundet et godt Naad til at komme i Kamp
med dem under gunstigere Forhold. Denne Udscettelft mishagede mange,
som meente, at Haakons Mcrnd derved alene vilde faa Lejlighed til,
ligrsom fer, at lobe paa Land, og undslippe. Nu," sagde de, «have de
liden Styrke, og deres Skjebne er i vor Haand". Gregorius sagde ikke
stort, men lod sig dog forlyde med, at Erling fraraadede Angrebct mere
fordi han nu engang vilde modscrtte sig ethvert Naad, Gregorius havde
glyet, end fordi han skjonnede sig bedre herpaa end alle andre. Kong Inge
valgte en Middelrej. Han erklcrrede. at han nok vilde selge Erlings Naad
med Hensyn til Maadcn, hvorpaa Angrebet skulde skee, men at dan ej
vilde opscrtte Angrebct selv, da alle de ovrige stundede saa meget derefter.
Erling forestog da, at alle Skuder og lettere Skibe i Flaadrn skulde ro
ned om Gulloen og op ad det smalere og grundere Lsb bagenom denne, saa at
de kom ovenfor de fiendllige Skibe, mod hvilke de derpaa skulde styre ned,
for at prsve, om de kunde lsse dem fra Perlene; de store Sklbe, som ej
kunde komme igjennem hiint Lob, skulde derimod ro lige op imod dem,
og da, sagde han, vilde det vise sig, om de, der nu vare saa hidsige, vilde
verre kjekkare til at angribe end han. Ter gik et Nes frem, som hindrede
Haakons Mcrnd fra at see Inges hele Flaade. Da de saa hine Sssbe
ro ned ad Elven, troedc de, at Inge ej dristrde sig til at binde an med
dem. men ssgte at undfly. Te kaprede derfor strar Tougene, hvormed
de ka fast vld Perlene, grebe til Aarene og roede afstld for at for
folge dem. Strsmmen bragte dem snart forbi Nesset, hvor Inges Hoved
styrke laa stille paa Hising-Siden. og da Inges Folk saa den komme,
istemte de sterkt Hcrrskrig med stort Bulder og Vaabenbrag. Haakons Mcrnd
drejedc om nf imod Nrrd md mod Landet i en Vugt, hvor drr ej var
nogen Strsm, lagde sig ber i Slagorden, bragte Landtoug i Land, vendte For
stavnene udåd, og bandt Skibene sammen. De store Ostfarere lagde de
udenfor de andre Skibe paa hver Floi, og jnstede dem til Langskibenc.
Midt i Flaaden laa Haakons eget Skib, med Sigurds paa den ene, Ni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
