- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
898

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

898 Inge Haraldsson.
han havde et tykt Hylster. Gregorius svarede, at drt kunde nok behovcs,
og det var ikke for tykt, saaledes som Ivar gik frcm. Tet var ikke langt
fra. at Gregorius og hans Mcrnd havde sret sig lwdte til at lode over
bord, da Aslak lonsson fik kasttt et Anker i deres Skib og halrt det
fra Grunden. Da lagde Gregonus til Ivars Skib, og havde m lang
varig Kamp med ham. Ovrrmagten var paa Gregorius’s Side nu, da hans
Skib var storre og havde talrigrre Vescrtning. Mange af Ivars Folk faldt ;
noglr lob overbord, og han selv blev saa haardt saaret, at han var ude
af Stand til at stride. Da hans Skib var ryddet, lod Gregorius ham
bringe i Land og sorge for, at han undkom. Siden den Tid vare de
Venner.
Imidlertid havde Kong Inge bemerket fra sit Skib, at Gregorius
var kommen paa Grund, og befalede strar sine Folk at lage til Aarerne
for at komme ham til Hjelp. Det var det daarligste Naad", sagde han. at
vi skulde ligge her lilbage. medens vore Venner fare lil Kamp, thi vi have
det sterste og bedst besatte Skib i hele Flaaden. , Nu ster jrg, at Grego
rius, den Mand, jeg skylder aller meest. trcrnger til Hjelp; lader os derfor
lcegge til Kamp som haardest! Det er og rigtigst, at jeg er med i Sla
get, thi bliver Sejrrn vor, vil jeg tilegne mig den, og om jeg end vidste
forud, at vore Mand vilde lide Nederlag, da var dog min enrste rette
Plads paa det Sted, hvor vore Mcrnd kcrmpr; thi jeg kan in
gen Vej komme, hvis jeg mister dem, der lcrnge have vcrret Bryst
vern og Styrere for mig og mit Rige." Med disse Ord lod han sit
Merke rrjse, og de roede over Elven. Da var Striden paa drt skarpeste,
og Skibene laa saa tert sammen, at Kongen ikle engang fik Num til at
gjere Anfalo. Han lod da lcrgge til under et af Osterfarerskibene, men
her regnede der saaledes Spyd, Paalstave og Stene ned paa dem, at de
ikke kunde blive der. Da blev man paa de ncrrmrste Skibe af hans Flaade
var, at han var kommen, og gjorde Plads for ham, saa at han kunde
lcrgge til Eindride lonssons Sklb. Kong Haakons Mcrno begyndte nu
at forlade de mindre Skibe og soge sin Frelse, deels paa Knerrerne, deels
paa Land. Erling og hans Mcrnd havde imidlertid ogsaa haft en haard
Dyst at beståa. Fra Forrummct af sit Skib befalede han sine Stavnborr
at gaa op paa Kong Haakons. De sagde at dette ej var nogrn lrt
Sag, da jernbeslagne Bjelker spcrrrede Adgangen. Nu gik Erling selv
frem i Forstavnen, og bragte det i kort Tid dertil, at de enttede Konge
fkibet og ryddede det. Da begyndte hele Haakons Herr at fivgte. Mange
lsb overbord, og mange faldt, men den storste Mcrngdk kom dog i Land.
Nikolas Skjaldvarsssn blev tågen til Fange, da hans Skib ryddrdes, men
gik Kong Inge til Haande, og blcv siden hos ham saalcrnge Kongen levede.
Eindride lonsson lsb, da hans eget Skib ryddedes, over paa Kong

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free