Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
904 Inge Haraldsson.
fm Hustru. Gudbrand Skafhoggsson, der var gift mrd en Datter afKong
Eystein Magnusson, og endelig Gudrpd Olafssyn, Syderoernes Kong,’,
der allerede i nogle Maaneder havde opholdt sig i Norge, for at
soge Hjelp mod den mcrglige Sumarlide af Argyll, hvorom nedenfor.
En Dag kom tyende Aarmcrnd fra Viken, og forlangte Kongen i
Tale. Han spurgte, hvad de havde at melde. De forkyndte ham Gre
gorius Dagsssns Fald. «Hvorledes stede denne Ulykke?" spurgte han
aller fsrst. Te fortalte de ncrrmrre Omstcendighedrr. Her raadede de som
mindst duede dertil", sagde han, og blev saa betagen af Sorg, at hangrcrd
som et Barn. Da han var bleven lidt roligere, sagde han: Saa snart
jeg fik hore om Halldors Drab, vilde jeg drage til Gregorius, thi jeg
kunde nok skjenne, at han ikke vilde sidde lcrnge rolig uden at soge Hevn;
men det lod til at disse Folk her ansaa intet mere magtpaalig
gende end lulegildct, og det maatte slet ikke afbrydes; jeg er vis paa
at havde jeg vcrret der, vilde vi enten have «drettet nogrt stort, eller Gre
gorius og jeg havde begge faret samme Vej. I ham har jeg tabt den
Mand, som har vcrret min huldesteVen og som aller meest har stoltet mit
Herredomme i Landet. Nu vil jeg paa egen Haand drage mod Haakon,
og enten skal jeg falde, eller faa Haakon og hans Venner tagne afDage;
om de saa alle falde, er dette dog ikke Hevn nok for en saadan Mand
som Gregorius". Da sagde en af de tilstedeværende.’ du bebevrr just
ikke at bryde dig stort med at opsoge Haakon, thi han og de ovlige agte
sig hid mod dig". Dette forboltt sig virkelig saaledes. Gregorius’s
Fald gav aabenbart Haakon og Sigurd Mod til at vove et raskt For
sog mod Inge ftlv. Ved Efterresningen om at man med det forste kunde
vente et Angreb af Haakons vildc Skarer, beredede Fru Christine, og
rimeligviis fiere af Kvinderne sig til at forlade Byen. Kongen fik det
at hore, og spurgte. hvad det skulde betyde. Hun svarede, at under den
Fare, som truede Vy/n, vilde den ej vcere et passende Opholossted for
Kvinder. Kongen bad hende indstccndigt om at blive. Sejre vi", sagde
han, da vil du bave det nok saa godt her; men falder jeg, ville mine Ven
ner ikke faa Tilladelsc til at vise mit Lig den sioste Wre, hvorimod det
neppe vil blive dig negtet, naar du anholder derom, og kan du paa denne
Maade bedst lonne mig for hvad godt jeg har gjort imod dig". Chri
stine samtykkede Disse Kongens Ord ere merkelige, fordi de synes at
vise, at han neppe stolede tilfulde paa hcndes Mands, den kloge Grlings
Troskab, men antog at Fienderne ved venlige Tilncrrmelser og gode Lofter
haabede at kunne vinde ham. Dette er heller ikke den eneste Omstcrndig
hed, som peger hen paa, at Erlings Opftrsel har vcrret noget tvetydig,
’) Inge Haraldssens Saga Cap. 16. Snorre Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
