- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
906

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

906 Inge Haraldsson.
forlod derfor sin tidligere Stilling, og ilede med heleHcrren ud paa Isen.
hvor Fylkingen nu opstilledes foran Vyen. Kongen og hans Bruder Orm toge
Plads i Midten, ved Kongebanneret; Mi hsjre Floj, der stod udenfor
Nonneklostret, forte Kong Gudred fra Syderoerne og lon Sveinsson
Befalingen; paa venstre Floj, der vendte mod Trcrllebrrg, befalede Simon
Skaalp, der havde tilbragt Natten i Byen og ikke vaagnede, fsrrnd ved
Krigslarmen. Da Haakons Herr kom ligr for Inges Fylking, blev der
raabt Hcrrskrig paa begge Sider. Men Kong Gudrod og lon Sveins
son, som havde indladt sig i hemmelige Underhandlinger med Fienden om
at forraade Kong Inge, gave nu med deres Vaaben et aftalt Tegn om
hvor de vare at sinde, og did stevnede Haakon strax md; Gudrod og lon
gik ojeblikkelig over til ham med ikke ftrrre end 1800 Mand, og begyndte
at stride mod deres forrige Staldbredre. Ta dette skjendige Forrcrderi,
der i og for sig var nok til at bestemme Kampens Udfald, blev meldt Kong
Inge, sagde han: der seer man, hvor stor Forskjel der er paa mine
Venner! aldrig havde Gregorius baaret sig saalrdes ad, om han havde
levet". Kongens Mcrnd bade ham nu scelte sig til Hest og ile op paa
Naumarike, for at samle Tropper der; endnu idag", sagde de, vil du
kunne faa Folk nok deroppe". Dcvtil har jeg ingen Lyst", sagde Kon
gen; ofte har j>’g hort eder ytre, hvad der og tykkes mig sandt, at min
Broder Eyslein fandt en uhcrderlig Dsd, da han engang havde taget Flug
ten, og han var dog vel udstyret med alle de Egenskaber, der pryde en
Konge. Gik det ham saaledes, seer jeg nok, hvilken Skjendsel der ven
ter mig, vanfor som j>-g er, hvis jeg tåger mig til det samme, som styr
tede ham i Ulykke, der dog overgik mig saa langt baade i Helbred. Kraft
og Dygtighed. Jeg var paa det andet Aar, da jeg blev tågen til Konge
i Norge; nu er jeg over 25, og det synes mig, som om Kongedommet
har bragt mig mere Trcrngsel og Fare, end Fornojrlse og Vebage
lighed. Jeg har holdt mange Slag, stundom med mere, stundom med
mindre Folk, men min stsrste Lykke har vceret den, at jeg aldrig har ta
get Flugten. Gud raade for mit Liv, hvor langt det skal blive, men til
Flugten gribrr jeg aldrig!"
Da Kong Gudrsd og lon Sveinsftn havde brudt Kong Inges
Fylking og stillet sig i Fiendens Ncrkker, flygtede, som rimeligt var, de,
der stode ncermest; derved bragtes den hele Fylking i Uorden og oplostes,
medens Haakons Mcrnd ssgte desto hidsigere frem. Tet var da nce
sten blevet Dag (4de Februar 1161). Fienden trcrngte lige md
paa Kong Inges Merke, og i dette Angreb fik han sit Vane
saar. Hans Broder Orm ssgte dog endnu at vedligehuloe Stri
den, uagtet mange af hans Krigere flygtede op i Byen; tyen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free