Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
911
Erling soger Hjelp hos Danekongen.
wd sig. Herom folte vlst ogsaa den kloge Erling sig fuldkommen overbe
viist. Han ventede sig drrhos, som det lader, Bistand af Buris Hen
riksen. Dronning Ingerids og Henrik Skatelers Son, Kong Inges Halv
broder, og den svenske Kong Magnus’s Heelbroder. Vuris opholdt sig
hos Kong Valdemar, just ikke meget yndet, ja endog sterkt mistcrnkt af
denne, men dog i en Stilling, der i det ydre vidnede om Magt og An
serlst. Hvis Kong Magnus Hrnriksson i Sverige, til hvem Orm Kongs
broder havde taget sin Tilftugt, havde veret megtig og anseet, da havde
Erling maaskee lige saa gjerne, ssgt om Understotttlse hos ham. Men
hans Stilling var yderst usikker, og hans Modstander Karl Sverkesssn
skilte ham endnu i samme Aar ved Liv og Nige. Til Valdemar bestut
tede Erling derfor at henvende sig. I Folge med sin Son , Kong Mag
nus, Dronning Ingerid, Vuris Henrikssons Moder, hendes Mand Arne
Kongsmaag og to af deres Sonner, alle de haandgangne Mcrnd, som vare
tilstede, og alll> hans egne saavel som Gregorius’s forrige Huuskarle, drog han
afsted paa ti Skibe, og sejlede over til Jylland, hvor Valdemar opholdt
sig. Det er muligt, at Erling tog hine fornemme Personer med, for at
benytte sig af deres Indflydrlse ved det danske Hof, men dette store Folge
giver dog unegtelig Nejsen Udseendtt af en Flugt, og sandsynligst er det,
at han i den forsle Tid, fsrend han endnu havde sikret sig Hjelp
fra Danmark og ordnet sine Forsvarskrefter, folte sig noget usikker, endog
i Bergen, da Haakon, i Besiddelse af Kong Inges hele Flaade, uhindret
kunde overfaldc ham.’) Erling fandt en venlig Modtagrlse hos Valde
mar. som rigcligt skaffede ham alt hvad han behevede til sine Mcrnds
Underhold. De havde mange Naadstagninger sammen, hvoraf det ende
lige Resultat blev. at Valdemar tilsagde Kong Magnus al den Hjelp af
sit Nige. som han kunde behsve til at underkaste sig Norge og forsvare
sig i Herredømmet, hvorimod Valdemar skulde faa Viken indtil Rygjar
bit, eller Grcrndsen mod Agder, ligesom hans Forfcrdre Harald Gorms
son og Sven Tjugeskegg i sin Tid havde brsiddet dette Landstad. Saa
lidet tog Erling skakke Hensyn til Fedrelandets Selvstcendighed , naar det
gjaldt at sikre ham Magten, og dette af ham givne Erempel, at sege
Stette hos den danske Konge og aabne ham Adgang til Besiddelser i
Norge, fulgtes nu i en Ncrkke af Aar stadigt af det Parti, hvis Hoved
og Representant han var, Lendermands-Aristokratiet. Heri var dette Parti
sig selv ligt fra Erik Jarls og Olaf den helliges Dage. Men Veglederne
om et Lands nationale Wre vare dengang ikke komne til saadan Udvikling
som nu, og Erling var nodsaget til, endog for sin egen Frelses Skyld, at
’) Saxo, S. 792, fremstiller Erlings Rejse ligesrem som en Flugt, og kalder
hans Ophold i Jylland exilium. Hoveden, S, 600, siger omtrent det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
