Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920 Magnus Erlingsssn og Sigurd Markuefostre.
urd Jarl agtede sig imod ham. Man spurgte til ham snart her, snart
der, snart ncermere snart fjernere; Erling lod derfor hulde Udkik paa alle
Kanter, og for Sikkerheds Skyld lod han Krigsludrene hver Aften kalde
Mandskadet under Vaaben ovenfor Byen, hvor det laa forsamlet om Ncrt
ttrne, fcrrdigt til at trcrde i Fulking. Ester m Uges Tid fik man ende
lig Bud om. at Sigurd ikke var langt borte, nemlig paa Ree, omtrent
halvanden Miils Vrj nordvestenfor Byen^). Han gav strar Befaling
til Opbrud, og medtog, foruden sine egentlige Krigsmcrnd, ogsaa alle
kampdygtige og bevcrbnede Bymcrnd, saa vel som de tilstedeværende Kjeb
mcrnd, paa 12 Mcend ncrr, der bleve tilbage for at passe paa Byen.
Hver Mand medbragte Levnetsmidler for Dagen. Opbrudrt skede Tirs
dag i den anden Fasteuge (i 9de Febr.) om Gftermiddagen, men det
vårede lcrnge, forend man fik hele Troppen ud af Byen, og saa
ledes tiltraadtes egentlig ikke Marschen fsrend ved Nattetid. Paa hver
Hest sad to Mand, der tillige havdr Skjold fcrlles. Ved Optcrllingen
befandtes den hele Skare at udgjsre 13 Hundrrder l15<)0 Mand).
Erling fik nu ncrrmere Underretning om, at Sigurd Jarl befandt
sig paa Gaardrn Namnes med 600 Mand .Han lod sit Mandskab
kalde sammen, og meddeelte dem dette; alle ytrede Onske om, at man
strax skulde skynde sig derhen, for at komme uforvarende over ham, om
ringe Husene, og stride endnu samme Nat. Delte var dog ikke efter
Erlings Hoved. Vistnok", sagde han, er der mange i Sigurds Flok,
hvis Gjerninger vi alt for vel mindes, saasom de have vcrret med at drcrbe
Kong Inge o^mange af vore Venner, bvilket altsammen er seent at opregne.
De have udrettet mangt og meget hrraf med Djevelens Kunster og Ni
dingsskab, chi hvor meget end man kan have forbrudt fig, stemple dog vore
Love og Landsens Ret som Nidingsskab og Snigmord, at drcrbe Foll
ved Nattetide. Hiin Flok har nemlig ester troldkyndige Folks Naad
’) Ree kaldtes i Fortiden, og kaldes maastee endnu, det Strsg eller Hered, der
udgjsr Ramnes Hovedsogn nordvestenfor Tunsberg. Den Omstendighet»
at Sigurd Jarl, der faldt i dette Slag, var fra Reyr paa Hedemarken, og
Ligheden mellom Neyr og Ree har forledet Forfatteren af Sturlungasaga til
at forverle begge Steder, idet han (11. 40, S. 110) lader dette Slag staa
paa Reyr kort fra Hamarkaupang".
’) Saaledes de sterre Kongesagaer. Fagrskinna ncrvner ikke Ramnes, men
derimot» Dyndurstad", «t Navn, saa vesynderligt. at man maa antage det
forvanstet fra Lindestad", hvilket er Navnet paa en betydelig Gaard en
Fjcrdingsvej sstenfor Ramnes. I saa Fald bliver den Aa, som nedenfor
omtales Lindtstad-Elven; eller ogsaa maa det — hvad der er det rimeligste —
verre den Aa, der kommer fra Vest, gjer en Bejning senden om Ramnes,
og derpaa lsber en übetydelig Strcekning i Nord, indtil den ved Tuft fal-
der i Lindestad-Elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
