Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
926 Magnus Erlingsssn.
Lofter, og da de endelig saa, at han var mere betcenkt paa at forsvare
sit eget Land end at eftertragte et fremmed Nige, sendte de Udsendinger
til Kong Valdemar i Danmark, for at bede ham om Hjelp, ’) m Bon,
han heller itte optog ugunstigt, da han som det i det Folgende vil sees,
var misfornojet med at Erling ikke gjorde mindste Mine til at opfylde
hvad han havde lovet. Imidlertid holdt de sig ved Grcrndserne. og her
jede nord i ViktN. Da Erling Horte dette, gjorde han sig sejlfcrrdig saa
tidligt om Vaaren (1164) som han lunde for Isens Skyld, og drog nord
efter for at faa fat paa dem, idet han ogsaa ved udsendte Sprjdere sogte
at faa Kundskab om, hvor de vare. Endelig fik han vide, at de laa i m
Havn — der siges ikke hvilken — , og overfaldt dem der. Anund Si
monsson og Arnulf Skorpa undkom, men Fredrik Kona og Bjarne ille
blrve fangne, og mange af deres Folk drcrbte. Erling lod Fredrik binde
fast ved et Anker og kaste i Soeni en Handling, der vakte ham saare
mange Fiender i Throndelagen, hvor Frederik horte til en af de fornemste
Mtter. Bjarne lod han hcenge, men over hans Dod, heder det, var der
ingen som sorgede. Anund, Arnulf og de ovrige undkomne flMede til
Danmark, det vil vel her sige Halland, men viste sig ogsaa stundom i
Gauiland og Viken
99. Forbund mellem Elling og Erkebiskop Eystein. Rias- og Kirkc-Msdc i Ber
gen, hvor det verdslige og gcjstlige Aristokrati cnes om at dele Magten- Magnus
Erlingsssns Kroning.
Erling skakke stod saaledes endelig ved Maalet, at ste den Flok, der
siden Kong Sigurds Dod havde foruroliget Niget og nu sidst havde gjort
hans Son Herredommet stridigt, aldeles oplost, i det mindste forden lang
Tid, og sin Son som Enekonge i Norge. Han selv var saaledes nu i
Virkeligheden Landets Styrer. Han havde alt Krongodset til sin Naadighed,
og benyttede sig heraf klogrligen, om just ikle tilborligen. til at hcrve og
forfremme sine Frcende/, idet han skjenkede mange af dem kongelige Gaarde.
Dog kunde han hertil ogsaa anvende meget af det Jordegods, der tilfaldt
Kronen efttr de mange, der straffedes som Landsforrædere med Fredlos
hed og Forbrydelse af Land og Losore, thi, siges der, han var grum og
tilbojrlig til at refse, og det var hans Skil fornemmelig at jage alle Stor
inccnd, der Horte til hans Fienders Tal i Landflygtighed, maaskee netop
for at faa deres Ejendomme i sin Vold. For end mere at sikre Mag
nus Tronen, og at bode paa den Mangel ved hans Herkomst, at han
kun paa modrene Side nedstammede fra Kongehuset, besluttede han at lade
») Saro, S. 793.
«) Magnus Erl. S. Cap. 12. Snorre Cap. 20. Fagrstinna Cap. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
