- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
929

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

929
Legaten Stephanus i Norge.
kom, at hans Viskopsstol, der allende tilforn var i Pengetrang, nu beho
vede meget mere, for nogenledes at kunne omgives med den Glands, der
fordredes af et Elkescrde; han anholdt derfor om, at Venderne skulde
vedtage at udrede hans Sag-Ore eller Sagefald i Selvvcrrdi, ikke, som
forhen, og som de udredede ’Sagefaldct til Kongen, i almindelig Courant
eller Sag-Ore. Og, merkeligt nok, ved hans egen store Indflydelse. den
Iver, hvormed han drev Sagen, og dans mcegtige Venners Understøttelse,
fik han virkelig bragt det dertil, at Bsnderne gik ind paa Forhejelsen.
Men dette var ingenlunde ester Grlings Sind. Han blev heist forbitret
paa dem, som havde understellet Eystein i denne Sag, og folgelig aller
meest paa Erkebiskoppen selv. I denne 3id, da Erling saaledes allerede
var kommen paa en spendt Fod med Erkebiskoppen, var det, at Sigurd
Markusfostre blev tågen til Konge paa Oretbing, og fik et stort
Tilleb blandt Threnderne. Om Gystein just ikke havde ligefrem Teel heri.
saa har han dog vist heller ikke modsat sig det, thi et Ord af ham vilde
sikkert kunne have hindret det. Sandsynligviis var det ester Erkebiskoppens
Anmodning, og for ncrrmere at ordne disse og andre kirkelige Forhold, at
Pave Alexander 111 nu sendte en Legat, Magister Ttephanus fra Nom ’),
til Norge. Der ncrvnes intet om, i hvilken særegen Hensigt han blev af
sendt, hvad Vl’j han tog til Norge, eller hvor i Landet, og i hvilken Maa
ned han ankom. Alt hvad man erfarer, er kun, at han kom i Aaret 1163,
sandsynligviis henimud Hosten, og at han, som det hrder, blev venskabe
ligt modtagen af Kong Magnus, og Biskoppen, hvilket saaledes antyder,
at han aller forst kom til Vikeu, og derfra, rimeligviis over Land, fortsatte
sin Nejse til Throndhjem. Man erfarer ligeledes, at han opholdt sig i
Norge, sandsynligviis hos Erkebiskop Eystein, den hele Vinter og paafel
gende Sommer. 2) Om Vaaren (1164) begav Erling sig selv til Nidar
Alen, der stulde svare til en Vr?. Denne Lag’Vre" var formodentlig den
samme, der i Gulathings-Lagen ogsaa stundom kaldes Skatsvare-Dren (f. Er.
Cap. IW, 251).
’) Ml^istel- Btepl,»nuB 6e urde veten kaldes han af Roger Hoveden (Savile,
Side 6UO). Hvad hans Erende forsvrigt angaar, bliver det, da han netop
ankom i 1 163 og over Viken , heel sandsynligt at han ogsaa har hast noget
at bestille med Oprettelsen afErkestolen i Upsala, som nu endelig kom istand
1164, ester at Kong Karl havde underhandlet derom med Paven.
2) Fagrstinna, Cap. 268. Her staar der udtrykkeligt, at Stephan kom til
Norge et Aar efter Kong Haakons Fald, altsaa N63. og Kroningen henfsres
til den selgende Sommer. Der indskydes for vvrigt i dette Eapitel en Beret-
ning om Erkebiskoppens Rejse til Haalogaland og hans Dagtingning med
Bsnderne, der — hvad Sammenhold med de sterre Kongesagaer, Magnus
Munch. Det norfie Folks Historie. I. 111, 59

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free