Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
Kongcdsmmet underkastet St. Olaf.
retmcrssige Tronarving efter dcn .anden, ja endog med Tilsidesettelse af
dem alle at valge en Konge af en anden Familie. Paa denne Magnatfor
samling. indrettet ganske, eller i det vcrsentlige som den, paa hvilken disse
Artikler bleve vedtagne, og bestaaende af Biskopperne, Lendermcrndene,
Hirden og 60 af Bistoppcrne opnavnte Mcrnd. havoe Biskrpperne ej alrne
Overh.mnd ved denne dem tildeelte Na-vmngsret, men ogsaa derved, at
deres Stemme i Tilfcrlde af Meningvforskjel skulde gjore Udslaget. Man
faar af alt dette det bestemte Indtryk. at Lendermands-Aristokratiet, der
nu ved Grlings, eller Kong Inges forrige Partis Sejr havde faaet Overhaand,
var kommet overerns med Presterne om at dele Sejrens Fordele mellem
dem og sig. og at befeste ’dens fcrlles Magt paa Kongemagtcns Bekost
ning. At Erling, hvem det kun gjaldt forst og fremst at sikre Magnus
Kongenavnet, har gaaet ind paa hine Bestemmelser, der efter Vogstaven
ikke saa meget indskrcrnkede Kongens Magt. naar han fsrst havde nhver
vet Kronen, som den gjorde Sukcessionen afhcrngig af Aristokratiet, er let
at forståa. Deels horte han ftlv til Aristokratiet og deelte saaledes dets
Interesser, deels haabede han vel at han lller Sonnen senere, naar denne
forst havde bchrstet sig paa Tronen, nok ogsaa skulde klmne tilvrjedringe
de Forandringer, der übetinget sikrede hans 3Gt Tronfolaen. Han reg
nede det vet vel heller ikke nojere med de Lofter. han gav hine Harrer,
for at sikre sig Magten, end med dem, han tidligere havde givet Kong
Valdemar. Nogen særegen HaandfVstning til ErkrWoppen, indeholdende
den formelige Underkastelse af Niget og Kongedsmmtt under St. Olaf
synes Magnus saa mrget mindre ved denne Lejlighed at have udstedt, som
det endog snarere lader til. at man har undgaaet en ligefrem Udtalelse
deraf. Efter V^dtagelftn paa Nigsnwdet var den ogsaa strengt tagrt over
flødig, og kunde alene tjene til at vcrkke de verdslige Magnaters Skinsyge
mod Gejstligheden, hvis Magt allerede var bleven stor nok. Vi erfare
vel. som det nedenfor vil stes. at enkelte Bestemmelser, sigtende til at om
give Evkestolen med den tilborligc Glands, og passende at betegne Erkrbi
skoppens Forrang for Lydbiskopperne, ere paa dette Mode enten blevne
vedtagne eller bekrcrftede, men med Hensyn til virkelige Indremmelser eller
Privilegier for Vrkebistoppen finde vi kun, at Magnus eller retttre Er
ling paa hans Vegne i almindelige Udtryk har anerkjendt og besvoret de
Friheder, Kirken allerede ved Kongerne Oystrins, Sigurds og Inges Over
enskomst med Kardinal Nikolas havde faaet, ’dog, som det udtrykkeligt
heder, med Forbehold af Kongens fulde lovlige Ret og Hceder ’). Forst
I den for omtalte Kong Haakons Retterbot» af 1202 eller 1203 staar der
nemlig: jeg indrsmmer den hellige Kirke og Gejstligheden al den Frihet»’
der tilkommer den, ester som de hellige Dokumenter mellem den og mig udvise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
