- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
949

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

949
Harald Maddadhsssn Enejarl. Svein Asleivsssns Fald.
for mig, at sige min Mening herom". Svein erkjendte i fuldeste Maade
dans gode Mming. lovede at han fra ncrsie Aar skulde here op med Vi
kingelivet. iscrr da han folte Alderens Tryk og Krcrfternes Aftagen; men
fra Hostvikingrn i dette Aar vilde han dog ikke afstaa. Jarlen meente at
Udfaldet kunde verre usikkert nok, men der blev ikke talt mere om den Sag,
og Svein drog i Viking, forst ti! Sydboerne, siden til Dublin, bvor han
kom saa uventet, at Magthaverne der, rimeiigviis den engelske Bescrtning
under Milo Cogans Anforsel. ej vidste Ord af, forend han allerede, som
det heder, var indcnfor Portene med sine Mcrnd. Den stal derfor have
tilbudt at overgive sig. og udrede saa stor en AM, som han vilde paa
lcrgge, hvis han nu strar vilde ophore mrd Fiendllighrdrrne. Svein an
tog Tilbudet, Brscrtningen aftagde Ed paa at opfylde det troligt. og han
vendte tilbage til Skibene, for ncrste Dag at mottage Gisser og tåge Sta
den i Besiddelse. Men om Natten grove Forsvarerne forrcederst dybe
Grave, som de loseligen dcrkkede til. udenfor Portene og andensteds, hvor
hans Vej vilde falde, og lagde Bevcrbnede i Baghold i de ncrrmeste Huse.
Svein kom uden at ane nogen Fare, men faldt mrd sine Mcrnd i Gravene; Bag
holdet styrtede frem. og nedsablede ham med en stor Mcrngde af hans Folk.
De svrige undkom til Orkneerne. Hans sidste Ord stulle have vcrret disse:
hvad entrn jeg frelser mig eller lader mit Liv. glceder jeg mig ved at
jeg er den hellige Ragnvald Jarls Hirdmand, og haaber nu at nyde godt
af hans Forbonner hos Gud". Saaledes faldt den Mand. hvem man
med Nette kan kalde Nordens sidste Viking, og som i fuldeste Maal for
enede de gamle Vikingers baade gode og stette Vgenskaber. Der siges og
om ham, at han var den ypperste og vcrldigste Mand. der nogensinde en
ten i aldre eller nyere Tider var frrmstaart i Westerlandene, og ikke bar
fyrsttligt Navn. Hans Sonner Olaf og Andres deelte hans Besiddelser
og Efterladrnskaber mellem sig ’).
Det angives ikke nojagtigt. naar Svein faldt, og flere have derfor
henfort hans Fald til de dublinske Ostmcrnds sidste Kamp mod de engelske
Erobrere, som paa denne Tid bavde begyndt at faa fast Fod paa Irland.
Men denne Ka-mp beskrives indtil de mindste Enkeltheder saa aldeles for
skjelligt fra Sveins. at man ikke uden at giore Vold paa authrntiste Ef
terrctningrrs udttykkclige Ord kan henforr begge Fortcrllinger til een og
samme Begivlnhed. Rimeligere derimod er det, som det nedenfor vil vi
ses, at Sveins Angreb paa Tublin forefaldt efter Stadens Erobring, og
just i den Mrllemtid, i Aaret 1171, da Milo Cogan var efta ladt som
») Orknsyinga Saga, S. 396—404. Sveins Son Undres egtede Frida, en
Datter af Kolbein Ruga, Broder til Biskop Bjarne. En Sonnessn af An-
dres, ved Navn Andres Gunnesson, omtales omkring 1235 i Sturlunga-
saga, V. 41.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free