Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
956 Magnus Erlingsssn.
derkastede sig ham, til Dublin, hvis Indbyggere ligeledes modtoge ham med
Glcrde, baabende, som det synes, at han vilde beskytte dem mod sine Va
sallers Undertrykkelser. Hvorledes siden eftcr ogsaa Kong Nuaidhri un
derkastede sig, og de engelske Kongers Herredsmme i Irland befcrstrdrs,
stjont under idelig Kamp og kun med langsom Fremgang, hsrrr ikke hid.
Med Ostmands-St<rdernes Undertvingelse ophsrer Irlands Historie at
gribe md i Nordens. Imidlertid ophorte ikke derfor Ostmcrndene selv
at danne en scrregrn Korporation, fornemmelig i Dublin, hvor de endnu
lang Tid ester omtales scrrskill, endog saaledrs, som om de fremdeles havde
bibeholdt meget af deies Selvstirndighed. Endog den Dag i Dag bencrv
nes en Afdeling i Dublin ester dem med Navnet Ormantown, egentlig
Ostmanntown eller Ostmcrnds-Vyen ’).
IM. Brgw^nheder paa Island.
Paa Island begyndte nu atter en urolig Tid. De gamle Slcrg
ter smeltede mere og mere sammen til faa, hvis Medlemmer derved bleve
overhaands rige og mcrgtige. og lillige i samme Mon overmodige og trcrt
trkjcrre, som de solte sig i Besiddelse af overlegen Rigdom og Magt.
Frjder bleve atter hyppig»’, og de forles ikke lcrnger, som i gamle Dage.
kun mellem enkelte Hovdioger personligt, ellir i det hojrste med übrtyde
lige Felger af Tilhengere og Huusfolk. De store Hovdinger kunde nu
langt heller kaldks lige saa mange uafhcrngige Furstrr, der forte Hundre
der af Krigere mod binanden, gjorde formrlige Felttog, og voldte Forstyr
relse og Blodsudgydelse ovrr det hele Land. Godordene, hvis Besiddelse
var arvelig, men som ogsaa kunde kjobes. kom paa denne Viis, ligesom
Jordegodset, derls ved Arv, deels ved Kjob, til at tilhore nogle faa mcrgtige
Mter, hvis Medlemmer saalches fonnrde flere Godord, og drrved ej alene
fik en Mirngde afhcrngiae Thingmcrnd rundt om i Landet, men ogsaa Go
derncs Net til at udncrvne Lagrettens Mtdlemmer, erhvrrvlde fuldkomment
Herredemme paa Althinget, og der ganske kunde bestemme Tingenes Gang.
Denne Hovdingernes store Magt betog ogsaa Biskopperne meget af den
Indflydelse, de i saa lang Tid til Landets Held havde udovet. Ia
stundom toge de endog selv Teel i Fejderne, om ikke personligt, saa dog
ved at underststte en af de stridende Parter. Der tales iscrr om en for
fcrrdelig Kamp, der fandt Sted paa Althinget i 1163, i og omkring Lag
’) Se herom iscrr Giraldus Cambrensis, 6e expu^n. Nidei-nilr, Camdens Samling,
S. 755—811 i Thomas Moores Ni«lnl^ ul I, e11,n6 S. 199 flg. Ivfr. Worsaa,
Minder om de Danske og Vtordmandene, S. 430—437, jvfr. S. 400—402.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
