Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969
Blodhevn og Familiefejder.
f
rigt havde opnaaet, fremdeles omtalte, f. Ex. mellem hine mcrgtige Len
dermands-Wtter i Sogn og paa Agder, der reprcrsenteredes af lon Pe
terssen og Kale Scebjsrnsson og Tronsttidighederne mellem Kongerne
gave, som man let kan forståa, foreget Anledning dertil Det var og
saa en ligefrem Folge af Familiernes solidariste Ansvarlighed fur Trav,
begaaede af et enkelt Medlem, at Hevnen ofte ikke rammede Drabsmanden
selv, men en anden af hans Frcrnder, der var aldeles uskyldig i Drabet,
men som man netop udsogte, naar han formedelst sin anseede Stilling eller
andre Fortjenester antoges at ville blive mere savnet end hiin. Disse
Ulemper af et System, som egentlig havde overlevet sin Tid, maa i det
mindste ved Periodens Slutning alle fornuftige og tcrnkende Medlemmer af
Samfundet have vcrret sig fuldkommen bevidste, og virret ivrigt betcrnkte
paa at forebygge. Der gaves vist allerede da ikke faa, drr ncrrede den
samme Mening, som nogle Tiaar senere udtrykkeligt blev udtalt, at de
fleste Mtter i Landet lede stor og mangfoldig Skade af Mandstcet og de
bedste Mcrnds Trav, hvilket her i Landet var me^e scedvanligt end
andensteds, iscerdeleshed da den store og slemme Ustik herstede, at naar
som helst nogen blev drcebt, vilde hans Frcrnder udsee sig som Offer for
deres Hevn den bedste af Drabsmandens Wt, om han end hverken var
Vidende om eller raadende til Travet, men dr vilde derimot» ikke hevne sig paa
Drabsmanden selv, om de end havde Lrjlighrd dertil, hvorved den slette
netop nyder godt af sin Slethed og Daarlighrd, men den Uskyldige und
gjelder for sin Bravhed og sit gode Forhold" 2). Principet, at den, der
drcrbte sageslos Mand. skulde vcere fredles og have forbrudt alt sit Los
sre til Kongen, var vistnok udtalt, men Sporgsmaalet, hvor vidt fuldkom
men Sagcslsshed var sorhaanden. maatte i de fleste Tilfcrlde verre yderst
vanskeligt at afgjsre, og man kunde derfor lsskjobe sig fra Freldesheds
straffen, naar Drabet ikke henhsrte til de saakaldte Übodemaals eller Nid
ingsverk Klasse 3). De egentlige Boder for et Drab, der ydedes
til den Drcebtes Frcender paa Mandssiden, og hvori ligeledes Drabs
mandcns Frcrnder paa Mandssiden deeltoge, om de vare til, regnedes es
ter Bauger, en Levning fra den Tid, da man ej havde myntede Penge,
men brugte Bauger, d. e. tynde spiralformigt oprullede Guld- eller Solv-
Stamger, hvoraf man hug saa meget, som man hver Gang behovede, og
vejede det til Modtageren. Ifolge Gulathingsloven skulde en Haulds
’) Se f. Er. ovenfor S. 899.
>) Kong Haakon Haakonsssns Intimation til den «eldre Frostathingslov Cap.
I, Cap. 8.
’) Frostathingeloven IV. I, jvfr. Intimationen, Cap. I, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
