Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
971
Saktal. Übodemaal.
delsen af det 421eAarhundrede, sandsynligviis fra Kong Eystein, sees det
saaledes tydeligt, at man har forladt Bauge-Principet, der dog for ovrigt
opstilles i de fra aldre Afskrifter bibeholdte Bestemmelser. I Stedet for
Vauggildes- og Nergildes-Klasserne ordnes de ydende eller modtagende
Frcrndrr, uanseet om Slcrgcskabrt er paa modrene eller fcedrene Side, i
tre Klasser eller Upnam, der deels bode til den Drcrbtes ncermeste Ar
ving eller modtage Beder af Drabsmanden, deels bsde til hinanden ind
byrdes (de saakaldte Tversaker). Ogsaa i Frostathingslagen forandredes
det gamle, indviklede Saktal, uden at man dog gav Slip paa Inddelin
gen i Bauggildes- og Nevgildes-Klasserne
Tet er allerede forhen ncrvnt, at visse Drav paa Grund af de Om
stcendigheder. under hvilke de udovedes, betragtedes som Nidingsverk og
derfor ej kunde afsones med Boder, men folgelig uigjenkaldeligt medforte
Utlegd; de kaldtrs og Übodemaal, fordi Trabsmanden, om han faldt paa
sine Gjerninger, skulde ligge übodet og uhevnet. Saadanne Nidingsverk
eller Skemdarvig var det, naar man drcebte en Mand efter at have tilsagt
ham Grid eller Trygd, eller myrdede (d. e. snigmyrdede) ham. For slige
Drav forbrod Drabsmanden ej alene sit Lssore, men og sit Jordegods
til Kronen. Til denne Klasse af Forbrydelstr, eller de saakaldte Nid
ingsverk, som medforte Fredloshed og Tabet af den hele Ejrndom, saa
vel urørlig som rsrlig, regnrdes ogsaa Landraad, d. e. Hsjforrcrdrri mod
Kongen (at man raadede Land og Thegner under Kongen), Herjen inden
lands, uden fsrst at have opsagt Freden, Brud paa indgaatt Trygd, og
Mordbrand. Den betragtedes tillige som Snigmorder, og blev fsl
gelig Übodemand, som ikke paa behorig Maade lyste Vig, d. e. bekjendt
gjorde et af ham begaaet Drab -).
Hvorledes de mindre personlige Fornærmelser afsonedes paa lignende
Maade, nemlig med ringere Boder, der stode i samme Forhold til hin
anden efter Klasserne, som Trabsbsderne, er allerede ncevnt, ligesaa,
hvorledes hver Klasses «Net", d. e. Beregningsforholdet for de dens
Medlemmer tilkommende Boder, steg anderledes i Frostathingslagen end i
Gulathingslagen. Paa Island fandt i Hovedsagen de samme Ind
retninger med Hensyn til Boder og Saktal Sted. Ten islandske Lov
bogs Saktal opstiller, ligesom Frostathingsloven, fire Bauger, hvori dog
ogsaa Frcrnder paa Kvindefiden ere ,medregnede, saa at folgelig Indde
kon Haakonsssns Tider. Dett? simplificerer Beregningen end mere, og maa,
siden det er indfsrt i Gulathingslagen, medens Bjarne horte hjemme paa Haa-
logaland, have gjeldet for det hele Land.
») Frostathingslov, 6te Part.
"i Frostathingslov IV. I—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
